Stjernebilled-SymboletEt Digt.Paa Jordens Vold i Universets HavJeg saae alt Liv omskiftes og henfare,Og Aanden svimled paa al Fastheds Grav.Jeg opad seer mod fjerne Verdners Skare:Selv Stjernehæren ruller hen i SkyMed Billedgaader uden Tanker klare.Fra hvad der vakler vil min Sjæl bortflye;Een Stjerne veed jeg dog staaer fast og rolig,Til sikkre Verdenspol mit Blik vil tye.Nordstjerne! var du med den Plan fortrolig,Som aanded Eenhed i chaotisk AltOg Fasthed i Omskiftelsernes Bolig?Skal du staae fast, naar alle Verdner faldt?Du lyser rolig som det skjulte Øie,Der alle Sandskorn og hvert Haar har talt.Med dig jeg vil udstirre i det Høie,Vil læse Universets BilledskriftOg dens adspredte Ziffre sammenføie.Hist Aanden skrev med Sole sin Bedrift;Hist Verdens Phantasus blandt Stjerner farerOg titter gjennem Gaadeslørets Rift.Jeg seer den Verdensdigtnings Billedskarer,Som Tidens Genius i Drøm opfandt:Et Tankehav i store Syn sig klarer.Ideens dybe Urvæld skjult oprandtMed Nattens Klodevrimmel for Nomaden,Naar han sit Jordliv til sin Himmel bandt.Fra Bjerg, fra golde Ørk, fra BølgefladenHan maled dristig hvad han ei forstodPaa Kuplen over Verdens-Colonnaden.Ideens Glimt ei Nattens Søn forlodOm Aandens Id og Maalet over Stjerner,Mens selv han vaded gjennem Sand og Blod.Hver Tidsfrugt gjemmer skjulte Sandhedskjerner;Vist Evighedens store TankestrømGik lønlig gjennem alle Slægters Hjerner.Og see! hvert Tegn paa Himmelteltets SømHieroglyphisk staaer for alle TiderMed Minder om den største Sandheds Drøm.* * *Hvo saae ei Kampen, Universet strider?Nordpolens Skatte ruger Dragen paa;Urslangen sig mod Mælkeveien vrider.Til Jordens Sol vil Verdens Hydra naae.Mod Massens blinde Magt i HimmelrummetSkal Aandens Søn til evig Kamp opstaae.Hver Slægt, som leved, har en Røst fornummetOm Kampen, som ei Verden kæmper udFør Elementers Livsrøst er forstummet.Dog evig, som Nødvendighedens Bud,Gik Tanken om den store Friheds SeierFra Slægt til Slægt med den tilslørte Gud.Eet Idrætsmaal kun Jord og Himmel eier;Kun een er Sandhedskæmpernes Bedrift;For een Centralsol kun hver Sol sig neier.Dybt glimter gjennem Stjerneslørets RiftEet Liv i Arabeskers GaadevrimmelMed Pyramidesprogets Løndomsskrift.* * *Med klarest Glands paa Mælkeveiens StrimmelI Tyrens og Orions Kamp opgikAlverdens-Livets Strid paa Tankens Himmel.Syvstjernen skjælver ved hiin Kamptyrs Nik;Hyaders Solkrands luer i dens PandeOg Aldebarans Ildhav i dens Blik.Af Skyen over Himmelstrømmens VandeMod Tankens Søn Kampdyret stormer frem,Vil Morgenrødens Heros overmande.Men gjenfødt Helt fra Underverdnens Hjem1Med Himlens Ædelstene i sit BælteHar Dybets store Løndomsskat i Gjem.Forgjæves Kloder mod hans Bryst sig vælte:Med Sole paa hver Skulder, mægtig, stor,Han overstraaler Firmamentets Helte.Med Troskabsstjernen2 i sit HeltesporBebuder han dog kun den Magt, som kommerMed større Daad for Himmel og for Jord.Selv synker han i Dybets Grav hver Sommer;Men over ham Capella funkler klarMed Straaleblikket mod Alverdens Dommer.* * *Paa Tidens Spørgsmaal har hiin Stjerne Svar:Mod Øst den tindrer, naar mit Øie stirrerPaa Gaaden, Jordens Aand til Himlen bar:Hist Lænken evig mellem Stjerner klirrer,Som bandt Andromeda til Fjeldet fast.I Moderøiet Taarehavet dirrer.Der sidder hun3 med sine Verdners Last,Nedtrykt paa Sorgens Stol til alle Tider,Og spørger om ei Stjernelænken brast.Den brister ei. — Forgjæves Helten4 strider,Som Firmamentets Gangergrif betvangOg med Gorgonens Rædselsskjold fremskrider.Om i hans Sværd end tusind Stjerner sang,Selv Universets Digtningshelt ei eneKan løse Verdenssjælens dybe Trang.Han blusser for det Himmelhøie, Rene;Men i Medusas Rædselsblik han saaeDen Gru, som kan Alverdens Sjæl forstene.— — Ak! Verdens Liv kan ei sig selv forstaae;Blind med Gorgonen SkjæbnephantasienGreb Skjoldet, hvori Livets Dødsbraad laae.Een Dissonants i Allivs-MelodienFornam hver Sjæl, som lytted til dens Klang,Selv smeltet hen i Sphære-Harmonien.Een er Naturens Længsel, een dens Trang:Dybt gjennem Universet trænger Sukket,Som Dybets Løndom Himlens Sjæl aftvang.Det Gjenlyd fandt i Nattergaleklukket,Naar Stjernelyren funkled over Jord,Og Svanens Kors i Himmeldybet dukked.Med Lyren flyver Begeistrings Grif i Nord,Hvor Dragen over Solvet-Polen truerOg giftig sig om Nordens Stjerner snoer.Stolt Herkulsfoden Dragens Hoved kuer;Mat hvisler Snogens Æt i Kæmpens Haand,Og tryg hos Kraften Nordens Krone luer;Dog — Kæmpen styrter uden himmelsk Baand;I Faldet ydmyg først Herakles venderSin Isse mod den største Kraftens Aand.* * *Een Kræfters Herre kun Alverden kjender;Hans Billed har ei Stjernehimlen glemt:Sig Verdensslangen krymper i hans Hænder5.Kun ham til Priis blev Stjernelyren stemt;For ham kun kæmpe Universets Helte;Til ham er Verdens Polers Kroner gjemt.Hver Klode vil sig til hans Fod henvælte;Han opreist staaer imellem Pol og PolMed Mælkeveiens Stjerner i sit Bælte.Urslangen bøier Ryggen til hans Stol;Men fjernt paa Skorpionen hviler Foden,Hvor under ham henhvirvler Jordens Sol.Og see! hans Hjerte selv, som Himmelroden,I alle Sphærers Middellinie staaer,Som Middelsolen i Alverdenskloden6.I Kræfters Kamp til Kræfterne forgaaerOm ham sig store Himmeldigtning dreier:I Slangens Tvinger Verdenspulsen slaaer.Hos ham den Vægtskaal staaer, som Sole veier;Selv vaabenløs i den uhyre Strid,Han Gaadeordet veed om evig Seier.Han bærer med Langmodighedens IdDen Slangers Slange, som hans Haand vel kuer,Men, som dog aldrig skal forgaae i Tid.Livskampens Maal og hvad der mægtigst truerMed Undergang paa Endeligheds Hav,Det himmelsklart i evig Ro han skuer.Og Seirens Lønraad, han Alverden gavIgjennem faldne Verdens-Herkuls Øre,Opløfter Stenen fra Naturens Grav.Det Gaadeord skal alle Sole høreOg atter hviske til Planeters Sjæl,At Livet kan i store Alt sig røre.— Flyv, Himmelørn! lyt fro, Delphin, og dvælVed Hippogriffens Susen mod den Høie!Stands Pilen, Nattens Skytte, ved hans Hæl!Fjernt skimted Ørknens Søn med Tankens ØieBlandt Stjernetaager uden jordisk NavnDen Helt, som kunde Verdensovnen høie.Steenbukken følger ham med dunkle Savn;Vandmanden sine Stjerners Strøm udgyderOg vil paa Sole svømme til hans Favn.Sin Lænke Himmeldybets Æt ei bryder;Dog lønlig stræber Verden til sit Meed,Selv om den aldrig veed hvad det betyder.Frem Slangens Tvinger seer, hvor Maal han veed:Fra Øst mod Vest han Seiren seer imødeIgjennem Tidens Kamp for Evighed.Fred seer han, hvor Arcturus Straaler gløde,Hvor lys jomfruelig Seraph han seerMed Høstens Ax i Verdens Aftenrøde.Hvad alle Himle vidner om, det skeer:Dybt under Skorpionens tvungne SphæreDens sjunkne Alter reiser sig ei meer.Hvor Sydens Kloder Himmelkorset ære,Hvor Phœnix stiger af sin Flammegrav,Maa himmelsk Argo nye Verdner bære.Dets Master flyve høit paa Stjerners Hav.Foroven vogte Himlens Løver roligPaa Herredømmet, Magtens Aand dem gav.Og med de største Kræfters Lov fortrolig,Selv Nordens vilde Bjørn paa evig VeiNedstiger aldrig fra sin høie Bolig.Med Himlens store Ja paa Dybets NeiSeer Aanden frem mod Lysets Tvillingrige;Selv Krebsens skjæve Solgang skuffer ei.Hver Sol kun synker for igjen at stige;Dag kommer paa Alverdens største Nat;Fra Solen seet! Planeters Gang er lige.For evig skjules ei den Livets Skat,Som Verdens Argonauter efterhige.For Dybets Stræben blev der Grændser sat;Men evig, som Ideen, staaer dens Rige.* * *Forstod jeg Stjernehvælvingens Symbol?Gaaer Verdenssjælens skjulte TankekjædeIgjennem Sphærers Blink fra Pol til Pol?Er overalt Ideens Glimt tilstede,Selv i de Omrids, Anelsen kun drogI Dæmring mellem Sol og Sol hernede?Mon ei Naturens Vægt hvert Sandskorn vog?Skrev Tiden Runer ei blandt Fjeldets RifterOg i hvert Storhedsværk, den sønderslog?Er der Fornuft kun i vort Jord-Grans Skrifter,Men ei i Bogen, vi blandt Sole saae?Betegner den ei Univers-Bedrifter?Een Daad skal ei med Skabningen forgaae;Eet Ord, hver Verden veed, som ei udslettes;Kun det kan alle Stjerner pege paa.Hiin Aanders Aands Bedrift, som ei forgjættes,Selv om ei Jord og Himmel meer var til,Maa skjult i alle Verdners Krands indflettes.Stav, læs, hvert jordisk Øie! som du vilPaa Himmelbilledskriften i Naturen!Den er dog intet tomt Indbildningsspil.Men Du, hvis Vink uddrog af TankefurenDet Lysglimt, der henfoer med Sjælens SandsTil Tempelkuplen over Verdensmuren!Til Dig jeg rækker Tankekjædens Krands;Med Dig jeg staver Stjerneskriften gjerne:Du øiner selv i alle Soles GlandsKun Den, som mægtig bærer Sol og Stjerne.