I Morgenrøde vi gange
Til Rhinens Vover ned;
Paa Baaden klinge de Sange,
Det ringer fra Bred til Bred.
Til Morgenmesse det ringer
I Byerne fjern og nær,
Smaafugl udslaaer sine Vinger
Og sjunger i Morgenskjær.
Som Fuglen maa jeg nu synge
Og juble i høien Skye.
Mens Rhinens Bølger os gynge,
Jeg seer over Dal og Bye.
Histhenne Borgen nu stander,
Der alt de Skjønne opstaae
Og flette om hvide Pander
Guldlokker med Hænder smaa.
I Solen Vinduet blinker,
Til Rhinen skue de ned;
Farvel den Fremmede vinker,
Og lander paa fjerne Bred.
— Af Borge der er saa mange,
Af Skjønne der end er fleer;
Vi vil til dem Alle gange,
Saavidt som vort Øie seer.
Paa Bjerget staae Ranker grønne,
De glæde os paa vor Sti.
I Dalen smile de Skjønne;
Vi gaae dem med Sang forbi.
Som Rhinen i Dal sig slynger
Og bruser fra Bye til Bye,
Paa Flugten den Reisende synger,
Er fri som Fugl under Skye.