Juletræet[Fra Rom til mine Elskede hjemme.] Med Palmens Blad, Med de Blomster af Guld, Sig hæver ved Qvad Saa underfuldEt Træ i Hesperiens Have; I Blomster det staaer Ved Juletid; Fra Morgenens Vaar Bar Engle det hid.Til hvem er den sælsomme Gave? Til Store og Smaa Er det hellige Træ, Til os som gaae Under Laurens Læ,Og til dig, som Nordlyset skuer; Til dig, som end Stirrer barneglad Imod Østen hen. Mod den fattige Stad,Hvor den skjønneste Stjerne nu luer. Den straaler saa glad. Den Stjerne i Øst, Hvorunder hun sad. Med Barnet ved Bryst,Den Moder til al vor Glæde. Og i Stjernens Glands Voxer underfuld, Med sin Palmekrands, Med de Blomster af Guld,Det Træ, hvorom Englene qvæde. Sin Rod det udskjød Af himmelske Frø: Hvo dets Frugter nød, Skulde aldrig døe:Det blomstred i Paradiishaven. Det blomstrer endnu I Syd og i Nord: Hvor i Hjerte og Hu Den Korsfæstede boer,Voxer Livets Palme paa Graven. Hver Julenat Er det Træets Vaar: Da grønnes det brat, Og i Blomster staaer.Mens fra Himlen Englene qvæde: Mod Solens Hjem Er det Morgenrød; I Bethlehem Er en Frelser fød,Al Verden til Trøst og Glæde. I Stjerneglands Voxer underfuld, Med sin Palmekrands, Med de Blomster af Guld,Det Paradiistræ over Jorden; Og i helligt Læ De Forløste gaae; Om det Juletræ Dandse Store og SmaaI Syd og i vinterkold Norden. Og Fryd o Fryd! I den Kreds saa stor Seer i fjerne Syd Jeg de Mænd fra Nord,Som venlig Brodér mig kalde; Og Søster og Brud Jeg skuer igjen; Lovprisende Gud Samles Ven med Ven:Under Livstræet mødes vi Alle. Guds Fred, Guds Fred, Under Palmelæ! Udi Kjærlighed Om det JuletræMed Guds Engle tilsammen vi qvæde: Mod Solens Hjem Er det Morgenrød: I Bethlehem Os en Frelser er fød,Al Verden til Trøst og Glæde.