Juletræet
[Fra Rom til mine Elskede hjemme.]
[Fra Rom til mine Elskede hjemme.]
Med Palmens Blad,
Med de Blomster af Guld,
Sig hæver ved Qvad
Saa underfuld
Et Træ i Hesperiens Have;
I Blomster det staaer
Ved Juletid;
Fra Morgenens Vaar
Bar Engle det hid.
Til hvem er den sælsomme Gave?
Til Store og Smaa
Er det hellige Træ,
Til os som gaae
Under Laurens Læ,
Og til dig, som Nordlyset skuer;
Til dig, som end
Stirrer barneglad
Imod Østen hen.
Mod den fattige Stad,
Hvor den skjønneste Stjerne nu luer.
Den straaler saa glad.
Den Stjerne i Øst,
Hvorunder hun sad.
Med Barnet ved Bryst,
Den Moder til al vor Glæde.
Og i Stjernens Glands
Voxer underfuld,
Med sin Palmekrands,
Med de Blomster af Guld,
Det Træ, hvorom Englene qvæde.
Sin Rod det udskjød
Af himmelske Frø:
Hvo dets Frugter nød,
Skulde aldrig døe:
Det blomstred i Paradiishaven.
Det blomstrer endnu
I Syd og i Nord:
Hvor i Hjerte og Hu
Den Korsfæstede boer,
Voxer Livets Palme paa Graven.
Hver Julenat
Er det Træets Vaar:
Da grønnes det brat,
Og i Blomster staaer.
Mens fra Himlen Englene qvæde:
Mod Solens Hjem
Er det Morgenrød;
I Bethlehem
Er en Frelser fød,
Al Verden til Trøst og Glæde.
I Stjerneglands
Voxer underfuld,
Med sin Palmekrands,
Med de Blomster af Guld,
Det Paradiistræ over Jorden;
Og i helligt Læ
De Forløste gaae;
Om det Juletræ
Dandse Store og Smaa
I Syd og i vinterkold Norden.
Og Fryd o Fryd!
I den Kreds saa stor
Seer i fjerne Syd
Jeg de Mænd fra Nord,
Som venlig Brodér mig kalde;
Og Søster og Brud
Jeg skuer igjen;
Lovprisende Gud
Samles Ven med Ven:
Under Livstræet mødes vi Alle.
Guds Fred, Guds Fred,
Under Palmelæ!
Udi Kjærlighed
Om det Juletræ
Med Guds Engle tilsammen vi qvæde:
Mod Solens Hjem
Er det Morgenrød:
I Bethlehem
Os en Frelser er fød,
Al Verden til Trøst og Glæde.