Saa Tak for alt, der har været af godt
som af ondt i det svundne Aar! —
Vi hører dog sammen i Stort som i Smaat,
om op eller ned det saa gaar.
Hvor ofte vi gik fra hinanden i Had,
det husker Du nok, som jeg selv —
men den, der elsker, glemmer sit Had,
det drukner i Længslernes Elv.
Saa lad da alt, hvad vi øved af ondt,
synke i Glemselens Hav —
— jeg bøjer mig mod Dig i denne Nat
med Tak for alt, Du mig gav. — — —
Vort nye Aar skal begynde i Fest ...
lad Dagene blive et Tog
af fortryllende Timer, i Eventyrglands,
i vort Hyrde-Hjems fredede Krog!
Lad hver en Vunde, vi éngang slog,
læges i Favntagets Lyst —
— jeg bøjer mig mod Dig paa Grænsens Rand
og trykker Dig til mit Bryst.