Velkommen igjen Guds Engle smaa
Fra høje Himmelsale,
Med dejlige Solskins-Klæder paa
I Jordens Skyggedale!
Trods klingrende Frost godt Aar I spaae
For Fugl og Sæd i Dvale.
Vel mødt, under Sky paa Kirkesti,
Paa Sne ved Midnatstide!
Udbære vor Juul ej nænner I,
Derpaa tør vi vel lide!
O ganger dog ej vor Dør forbi,
Os volder ej den Kvide!
Vor Hytte er lav, og saa vor Dør,
Kun Armod er derinde;
Men gjæstet har I en Hytte før,
Det drages vi til Minde;
Er Kruset af Leer og Kagen tør,
Deri sig Engle finde!
Med venlige Øjne himmelblaa,
I Vugger og i Senge,
Vi Puslinger har i hver en Vraa,
Som Blomster groe i Enge;
O synger for dem, som Lærker slaae,
Som hørt de har ej længe!
Saa drømme de sødt om Betlehem,
Og, er det end forblummet,
De drømme dog Sandt om Barnets Hjem
Som laa i Krybberummet.
De drømme: de lege Juul med dem,
Hvis Sang de har fornummet!
Da vaagne de mildt i Morgengry
Og tælle meer ej Timer;
Da høre vi Salmen, som paany
Sig ret med Hjertet rimer;
Da klinger det sødt i højen Sky,
Naar Juleklokken kimer!
Da vandre Guds Engle op og ned
Paa Salmens Tonestige,
Da byder vor Herre selv Guds Fred
Til dem, den efterhige;
Da aabner sig Himlens Borgeled,
Da kommer ret Guds Rige!
O maatte vi kun den Glæde see,
For vore Øjne lukkes,
Da skal, som en Barnemoders Ve,
Vor Smerte sødt bortvugges!
Vor Fader i Himlen, lad det see!
Lad Julesorgen slukkes!