Dyk ej i Lystens Bæger ned, som Bien
I Blomsterkalken; thi da vil Du ende
Som Kirkes Offre midt i Svinestien.
Naar Fristelserne lokke, Drifter brænde,
Naar Festens Maaltid altfor lifligt smager,
Odysseus’ Frelsensurt er værd at kjende.
Dens Navn er Villiestyrke, og den jager
Rusen, som greb Dig, sporenstregs af Panden,
Saa Kogleri og Trolddom Flugten tager.
Hold Villien kampberedt, hold klar Forstanden!