Prolog
(Fremsagt ved Hs. Kgl. Majestæts høie Ankomst i Skuespilhuset den 29de Mai 1812, af Forfatteren.)
(Fremsagt ved Hs. Kgl. Majestæts høie Ankomst i Skuespilhuset den 29de Mai 1812, af Forfatteren.)
Før Tæppet hæver sig for sidste Gang,
og før Thal i a smilende paatager
den muntre Maske! tillad, høie Konge!
Thal ia s Børn i Kreds at fremstaae for Dig
som Børn sig klynge om en elsket Fader;
tillad, at de med hellig Ærefrygt
Takoffer for det svundne Aar Dig bringe! — —
Tidt har i Aar Du hædret Musatemplet:
med Alvors-Blik seet Melpomenes Dolk;
med muntert Smiil Thal ras Tryllespeil;
ftet paa Terpsi chøre med Velbehag,
hørt Polyhymnia, hiins høie Søster.
Hver Musa bringer Dig sin dybe Tak;
hver Musa signer med erkiendtlig Stolthed
hver Dag, Din Ankomst giorde her til Festdag:
hver Musa raaber i min Røst nu til Dig:
”Du Musernes Beskiaermer! glem mig er
Staaer Du ved høien Mast, gaaer Du i Slag,
vil Døden, som Herold, gaae for Din Bane,
og Seiren sidde paa Din venstre Haand
som kielen Andlingsfugl; mens med Din høire
Du svinger Nordens gamle Kongesværd:
og træder Du i Kunstens stille Hiem,
da skal Dit lyse Blik udbrede Liv,
og Kraft, og Lyst, som Morgenhimlens Blaa
nu spreder det paa Dine skiønne Riger! —
Ei bære vi det blanke Sværd i Striid;
men Danske ere vi, og kalder Du
og Æren, varre sig i Mark, paa Vold,
i Døden selv vi gaae: ei ere vi
Din Trones Skotter: men hver Kunst har staaet
som Prydelser ved ædle Fyrsters Troner. —
Skiøndt een a f Kredsens yngre Mænd, fremstaaer jeg,
og tolker mine Brødres Følelser:
dog har jeg ubeskeden ei Fremtrtrngt mig
som Taler for det høie Kongesirde,
her hvor langt Ældre, meer fortiente staae!
men tie mine Brødres Lærber end,
hvert,Hierte taler taust det Sp ro g, jeg taler.
Kong He n r i k, god og elskelig som Du,
steg frq Høisirdet tidt, og fryded’ sig,
naar, paa ukiendte Vandring, Fryd og Held
som hulde Genier modtoge ham:
Han sad engang ved landligt Egebord,
og grard af høi og salig Kongeglsde
ved et velmeent men simpelt Glædes-Chor: —>
O Du, den gode Konge her i Nord!
tillad nu her Dit Danske Sanger-Chor
om Dig den samme simple Sang at qvæde!
Vor Konge! Du vor tappre Helt!
vi aldrig faae Din Lige:
saa viis i Raad, saa kiæk i Feldt,
saa elsket af Dit Rige:
Du leve, leve mange Aar.’
Du glemmes ei, mens Verden staaerl
Vor Konge, Hersser, Fader, Helt!
vi aldrig faae Din Lige!