Christian Fibiger
1859.
1859.
Nu hviler fra Dit lange Dagværk Du,
velsignet gjennem Taarer af saa Mange.
Din Sjæl var træt, til Hvile stod dens Hu,
Livsbaandet holdt Dig, som det holdt en Fange.
Det brast. Ei Bortgang var Dig Dødens Stund,
den var Din Ankomst kun til Lysets Rige.
Din Aand faldt her alt i et stakket Blund
for klar og samlet til sin Gud at stige.
Fred følge Dig. Du var en virksom Mand,
til Livets Aftentaage dækked Aanden.
Din Kraft var kløgtig, og Din Gudsfrygt sand,
Hjertet var ømt og hjælperig var Haanden.
Din Ungdoms Brud nu ved Din Kiste staaer;
som trofast Hustru sad hun ved Dit Leie.
Og Dine Børn med Sorg i Hjertet gaaer
halvspredte om paa Livets nye Veie.
Og de, hvem Du en anden Fader var,
de Broderbørn, de vil Dig aldrig glemme.
Blandt Minder fra en Fortid, lys og klar,
vil Onkel Christians Navn de helligt gjemme.