Ottende Stanze. Og længe lød endnu igennem Larmen «Allah! Allah! Hu!» Byrons Anm.: «Allah Hu! er Muselmændenes oprindelige Krigsskrig, med en Dvælen paa sidste Stavelse, som giver det en vild, ejendommelig Effekt,» Niende St. Wordsworth har sagt, at «Blodbad er Guds Datter», Stedet er citeret af Wordsworth’s Thanksgiving Ode: «But Thy most dreaded instrument In working out a pure intent, Is man array’d for mutual slaughter; Yea, Carnage is thy daughter! Byron tilføjer: «Guddommens — det er ny-
deligt! Dér har Slagteriet unægteligt fundet et saa smukt Stamtre, som nogensinde en Rigsheraldikus har kunnet udpønske. Hvad vilde man have sagt, om Folk, der plejer at tale fra Leveren, havde opdaget en lignende Afstamning?» Ottende St. Jeg kendte en, som faldt, og som paa Trods Avisen kaldte Grove, skøndt han hed Grose. Byrons Anm.: «Det er faktisk. Se The Waterloo Gazettes. Jeg erindrer at have sagt til en Ven: «Ser Du, saadan tager Navnkundigheden sig ud! Dér slaar man en Mand ihjel, han hedder Grose, og de staver hans Navn Grove». Jeg var Kammerat paa Kollegiet med ham; han var en elskværdig og opvakt Fyr, meget afholdt paa Grund af sit gode Humør, sine muntre Indfald og sine «chansons à boire». Treogtyvende St. Old-Philologer, der udgransker Tiden, som atter Alt udgransker, paastaar kekt osv. Byrons Note: Se General Valancey og Sir Lawrence Parsons. Femogtyvende St. Meget smukt — kun Skade at Helved brolagt har med dem sin Gade. Byron tilføjer i en Note: Portugisernes Ordsprog siger, at «Helvede er brolagt med gode Forset».
Otteogtyvende St. Saa gik det selve Cæsar, Generalen i Gallien, midt iblandt en Hærmagt, som berømt for Mod var, som han for Befalen: han maatte i en Snup et Haandskjold tage og gjenne sine Romere tilbage. Se: Cæsar de bello Gallico og Plutarchs Beskrivelse af Slaget mod Nervierne, hvor Cesar lagde saa stort personligt Mod og Aandsnærværelse for Dagen. Treogtredivte St. mens Jord og Luft navngav i højlydt Ekko din «kærlige» Opfindelse — o Baco! Byrons Anm.: Man siger, at Krudtet er opfundet af denne Munk. (NB. Hvis virkelig den gode Broder Baco har opfundet Krudtet, saa har han i hvert Fald ‘vist den Menneskekærlighed, ikke at gøre sin Opfindelse bekendt paa et begribeligt Sprog. Otteogtredivte St. Han kaldte paa den, og — hvad mer — de kom, om just ej «Aander, man fra Dybet kalder», som — siger Hotspur —. kønt maa bedes om at komme, før de Herrer det gefaller. Shakspeare, Henrik den Fjerde, Første Del, Tredje Akt, Scene I. Glendower. Jeg kan fra Dybet kalde Aander frem.
Henrik Percy. Det kan jeg med, og det kan vel Enhver: men vil de komme, naar I kalder paa dem? Enogfyrretyvende St. til denne Grænse — i Prins Hamlets Mund saa fæl, at Faa kun over den tør drage. Hamlets berømte Monolog (III Akt. Scene I.) At være eller ikke være — osv. Hvem vilde bære Byrder og svede, stønne træt af Livets Møje, hvis ej den Frygt for Noget efter Døden — det ubekendte Land, som ingen Vandrer er vendt tilbage fra — forvirred Viljen, saa at den Nød, vi har, vi heller taale end fly til andre, som vi ikke kende: Seksoghalvtredst. St. idet han ansaa” Helten (som ej lød just Pistols Titulatser, saa udmærket de ellers lyde kan — omtrent som «Sjover». Henrik den Fjerde, Anden Del, Femte Akt, ” Scene III. Pistol har forskellige — tildels uoversættelige — Kraftudtryk. Lembcke giver dem kun — her som ofte — antydelsesvis og formildende. F. Ex. Lyver jeg, saa slaa mig Kneps for Nesen som den spanske Pralhans!
Byrons Note lyder: Pistol’s «Bezonian» is a corruption of bisognoso — a needy man — metaphorically (at least) a scoundrel. Tredsinstyvende St. «Gud skabte Landet, Menneskøne Staden» har Cowper sagt. — Udtrykket forekommer i Cowpers « The Task», Slutningen af første Bog. Enogtredst. St. I Stanzen nævnes «General Boons kentucky’ske Gestalt». Daniel Boon. en af det nordamerikanske Vestens første Kolonister, døde 1820, i den høje Alder af 89 Aar, i Grevskabet Colloway i det daværende Territorium Missouri. Om denne højst mærkelige Mand læses i det paa Svensk oversatte Arbejde af Fr. Kottenkamp «De første Nybyggere i det nordamerikanske Vesten». Byron har aabenbart som Kilder for denne og de følgende Stanzers skønne Naturtilbedelse øst af Birkbecks: Notes on America. I Quart. Rev. vol. XXIX p. 14 er ligeledes et Sted, som Byron maa have læst, da han beskrev den gamle «Skovmands» og hans Sønners virksomme, fri og sunde Liv. Ethundredogsyvende St. og derfor var hans Svar med Rentesrenter en Tak for Venlighed, og det blev bragt saa varmt som Svenskekongen Karls i Bender,
Efter Nederlaget ved Pultava gik Carl den Tolvte som bekendt til Tyrkiet, hvor han tilbragte fem Aar. Da man med Vold vilde tvinge ham til Bortrejse, foranledigede dette (1713) hans enestaaende Bedrift i Bender, hvor han en hel Dag med 30 Mand forsvarede sig imod Tusinder af Tyrker og Tatarer. Ethundredogtreogtredivte St. « Højlovet være Gud og Kejserinden!» (Gud i Hartkorn slaget med denne Kvinde!) «Ismail er taget.» Byrons Note: I den russiske Original — «Slava bogu! slava vam! Krepost Vzala y i& tam»; et Slags Kuplet; thi Suwarow var Poet!