Ja det er vist: vi har for meget læst,
og hvad vi læste, har vi slet fordøjet;
paa Stumperne har vi til Blærer blæst
os op, — og se, vor Viden den var løjet.
Utroligt slider vi med Lod og Snorer
for at faa Livets Uhrværk til at gaa;
vi regner ud, vi bytter om Faktorer,
og — saa gaar Uhret dog med Et i Staa.
Vi har vor Hjærne ødt, vi mangler Blod,
og dog vil vi med Blod vor Fremtid købe! —
Du Folkets Aand, vær kun ved trøstigt Mod:
Dig er det, som skal Fremtidsslægten døbe.
Det er din Sejghed, sunde Sans og Styrke,
som ej omkuld for Fraser bliver blæst:
det er din Gud, som vore Børn skal dyrke;
vi visner bort, — vi har for meget læst.