Jeg kjender det Menneske ikke, om hvem I tale.
Hvad gjør du, Peder! at du nægter denne?
Guds Søn, som Livet har og Livets Ord,
Han, i hvem Evighedens Fylde boer!
Til hvem, o Peder! vil du nu dig vende?
Kun til ham selv for Synden at bekjende,
Den Elskede, din Ven, hvem du forsvoer,
Den haardt Fornærmede, paa hvem du troer,
Hvis Naadeblik dig gjennem Sjælen brændte.
I Rædslers Mulm han for dit Syn er svunden,
Du kalder paa ham i din Angers Smerte,
Med heden Graad du søger Jesu Hjerte.
Din Graad og Bøn har Jesu Hjerte funden:
En Englehilsen blev dig Paaskemorgen
Fra Livets Herre sendt med Bod for Sorgen.