Hvis et godt Raad I følge kan,
drikker før I til Kampen drage;
ædru jeg tugte kan min Mand;
med en Ruus jeg fire kan tage!
:|: Frisk! skjænker i til Glassets Rand,
thi aldrig nok man drikke kan! :|:
Fy! den Soldat en Kryster er,
som blot vil tørste, og ei drikke;
Staklen kun Krigens Farer seer;
Hæder staaer for Drankerens Blikke!
:|: Skjænk atter i til Glassets Rand,
thi aldrig nok man drikke kan! :|:
O Perial! Du tidt et Drog
lærte at aabne Hjernens Laase;
den, som er feig, naar han er klog,
skræmmer, naar man hører ham vaase.
:|: Lovsjunger Druen alle Mand,
thi aldrig nok man drikke kan! :|:
Vor Jord er skjøn; men hvi vil Gud
her med saa meget Vand os plage?
Da drikke er Naturens Bud,
Viin langt bedre end Vand vilde smage.
:|: Forsværger da at drikke Vand!
Det Perial ei give kan :|:
At Herren ei et Element
af Viin har gjort, jeg kan begribe;
thi ved vor Tørst det kunde hændt
Verden kom for Vædske i Knibe
:|: Frisk! skjænker i til Glassets Rand,
thi aldrig nok man drikke kan! :|:
N. T. Bruun.