Fra Barnet, som i Vuggen hviler
Mel.: Jeg aldrig det for Vellyst kjender etc.
Mel.: Jeg aldrig det for Vellyst kjender etc.
Fra Barnet, som i Vuggen hviler,
til Gubben, nær ved Gravens Bred,
til alle Jordens Sønner smiler
den skyldfri Glæde venlig ned.
Den raske Yngling, paa hvis Kinder
Hygæa livlig malet staaer,
ham hulde Hebe kjærlig minder,
med Fryd at nyde Livets Vaar.
Og han, hvem Egekrandsen pryder,
hvis skjønne Liv var gavnlig Id,
i Brødres Held sin Glæde nyder
som herlig Løn for møjsom Flid.
Skjøndt sølvgraae Lokke daglig minder
den trætte Olding om sin Grav,
dog Haab om Evigheden vinder
end Roser om hans Vandringsstav.
Vi da i skyldfri Glæde finde
vort Broderselskabs første Maal;
op, lad for Jordens Huldgudinde
os, Venner, tømme froe en Skaal.
Birkerod.