Ak! hvo bringer hine Dage,
Kun en Stund af hine Dage,
Kun et Øieblik tilbage!
Fro hun kaldte mig sin Ven,
O, mon hun ei meere tænkte?
Stundom dog en Drøm mig skiænkte
Dette Haab, ak! det svandt hen.
Af dets før saa høie Lue
Kun et lidet Glimt er til.
Vil Du døe, Du matte Lue? —
Skal jeg Dig oplivet skue?
Matte Lue! døe Du vil.
Ak! hvo bringer hine Dage,
Kun en Stund af hine Dage,
Kun et Øieblik tilbage? —
M. C. Bruun.