Vil Du slippe mig
ud af Tryllelænken?
Nei! i Tryllelænken
Maa jeg følge Dig.
Vil jeg søge Hvile
I Fortvivlelsen?
Strax Du byder smile
Yndigt Haab igien.
Vil jeg nu fremiile
Diervt mod Ønskets Maal;
Ydmyghed og Taal
Strax Din Mine byder;
Kold Du mig modstaaer;
Og min Klage lyder
Atter som i Gaar. —
Af usynlig Lænke
Slip, o Tryllerinde!
Slip, o Laura! mig!
Eller Du mig skiænke
Lige Ret at binde,
Evig binde Dig!
M. C. Bruun.
