I denne søde jule-tiidNr. 6.Mel. Et lidet barn saa lystelig.Ære være Gud i det høyeste, og fred paa jorden, i menniskene en velbehagelighed. Luc. 2. v. 14.I denne søde jule-tiidbør man sig ret fornøye,Og bruge al sin konst og fliid,Guds naade at ophøye,Ved den, som er i krybben lagt,Vi vil, af gandske siele-magt,I Aanden os forlyste,Din lof skal høres, Frelsermand,Saa vidt og bredt i verdens land,At jorden den skal ryste.2.En liden Søn af Davids rod,Som er og Gud tillige,For verdens synders skyld forlodSit søde himmerige,Det var ham svart at tænke paa,At verden skulde undergaae,Det skar ham i hans hierte,I saadan hiertens kierlighedHand kom til os paa jorden ned,At lindre vores smerte.3.Vor tak vi vil frembære da,Endskiønt den er kun ringe,Hosanna og hallelujaSkal allevegne klinge;Guds ark er kommen i vor leyr!Thi synge vi om fryd og seyr,Mens hiertet sig kand røre,Vi synge om den søde fred,At helvede skal skielve vedVor jule-sang at høre.4.Gud er nu ikke længer vred,Det kand vi deraf vide,At hand har sendt sin Søn her ned,For verdens synd at lide,Det vorde vidt og bredt bekiendt!At Gud sin Søn for os har sendtTil jammer, vee og vaade,Hvo vilde da ey være fro,Og lade al sin sorg beroePaa JEsu søde naade?5.Som natten aldrig er saa sort,Den jo for solen svinder,Saa farer al min kummer bort,Naar jeg mig ret besinder:At Gud saa hiertens inderligAf evighed har elsket mig,Og er min broder vorden,Jeg aldrig glemmer disse ord,Som klingede i engle-koor:Nu er der fred paa jorden!6.Og blandes end min fryde-sangMed graad og dybe sukke,Saa skal dog korsets haarde tvangMig aldrig munden lukke;Naar hiertet sidder meest beklemt,Da bliver frydens harpe stemt,At den kand bedre klinge,Og knuste hierter føle best,Hvad denne store fryde-festFor glæde har at bringe.7.Halleluja, vor striid er endt,Hvo vilde mere klage?Hvo vilde mere gaae bespendtI disse fryde-dage?Syng høyt i skye, Guds kirke-flok:Halleluja, nu har jeg nok,Den fryd har ingen lige,Halleluja, halleluja,Guds Søn er min, jeg vil herfraMed ham til himmerige.