Det vil ikke være uinteressant at sammenligne dette Digt med hiin skjønne Episode i Ænæidens 9de Bog. De rommerske Ynglinger, skjøndt tappre og ædle, overfalde dog deres Fjender sovende. — Hvor meget ædlere de celtiske Helte! Thi at Ossian lader som han vil anfalde den sovende Hær, og siden taler om at flye, det har han upaatvivlelig gjort for at prøve den unge Goel i ”hans første Kamp”. Mærkværdigt er det og, at Skjalden saa ædelmodig ophøjer Goel, skjøndt det var vel bekjendt, at Goel siden rebellerede mod Fingal.
Steen Steensen Blicher (1782–1848)
