Lumre Sandørken
Dødningeblege!
Ak hvo vil frie mig
Ud af dit Flammehav?
Solens grusomme Stik
Brænder min Isse,
Sandhavets hede Glød
Svider min Fod
Du Skyggernes mørke Skov
Paa Hurons Bredder,
Tag mig i kjøle Favn
Bjergenes klare Elv.
Lædsk Du min Tunge
Ak at jeg kunde nu
Høre din Brusen,
Du store Flod.
Skjule og svale mig
Udi din Skygge,
Du tykke Skov.
Dukke og vugge mig
I dine Bølger,
Du klare Søe!
Hvor Bæveren bygger,
Hvor Drosselen synger,
Hvor Svanen sejler;
O Du mit skovrige,
Flodrige Fødeland!
