O klager, Qvinder! Elskov med jer klage!
O klager, Elskende fra alle Egne!
Thi død er han, som altid allevegne
Om Eder sang sit hele Livs Dage.
Jeg ønsker kun, jeg i min bittre Plage
Kan lade mine Taarer frit nedregne,
Og frit udstøde Sukke, som betegne
Den dybe Vee, mit Hjerte har tilbage.
Ha! klager Vers og Sang, jert søde Mæle
Forkynde, at tilsidst vi have mistet,
At Mestersang’ren Cino vandred heden.
Pistoja klag, og I forvorpne Sjæle,
Som en saa ædel Borger have mistet,
Nu ved ham glæder sig selv Evigheden.