Vilde Bær har sødet min Gane —
blaa Blomster hviler i mine Hænder
som aandeblaa Kys,
og grønne Grene svajer ved mit Vindu —
Knæle skulde jeg for dig
og række Hænderne frem,
give dig Gaver
og smile lykkeligt —
Hvem er jeg, at jeg begærer Paradiset?
hvem er jeg, der sygner hen nu,
fordi jeg ikke finder Paradiset?
Grønne Græs er strakt for min ilende Fod,
og Blomster nikker til mig i Blæsten,
Gedekiddets Øjne straaler af Glæde,
naar det kommer springende mod mig,
og mange Menneskers Hænder
er gode og faste, naar de griber mine.
Men jeg kan ikke leve i nøjsom Lykke —
— hvad hjælper mig Fjeldenes Blaa
og Solens varmtspundne Guld,
naar mit Hjerte maa leve
i umættelig Længsel efter dit Hjerte?
Hvorfor rækkes dine Hænder ikke mod mig?
jeg blir en spindende Kat,
naar din Haand stryger min Kind —
en Verden favner jeg,
naar du omfavner mig.
Hvorfor flagrer du?
hvorfor forvilder du dig
i Tjørnekrat,
hvorfor blir du ikke stille
og lytter til dit Hjertes
allersagteste Klokke,
den, der kalder paa mig?
Hvormed skal jeg vende dit Sind mod Solen?
skal jeg nynne hede Klange,
berust ved din Nærhed?
skal jeg smile,
som Sol løber over Agre?
skal mine Øjne lue
som hed og hellig Ild?
Aa, men mit Øje er mat
af Mangel paa Lykkesøvn —
jeg skulde sove hver Nat
krummet sammen ved din Side
og sove mig Kraft til Dagen.
Hvordan skal mine Kinder vel gløde
som flammerøde Æbler,
naar ingen Kys har dækket dem?
hvordan skal jeg springe dig i Møde
som et lykkeligt Kid,
naar min Krops Safter er træge
af Mangel paa lykkeligt Favntag?
Jeg er som en mat Guldskilling,
sløret og hengemt —
du kunde blanke mig,
saa jeg straaled som Solen,
saa du selv kunde spejle dig
i min straalende Glans.
Regnen regner dødbringende
som Graad over Lig —
hvorfor dør jeg ikke helt,
naar jeg ikke kan leve helt?
Jamen, dette bærer mod Døden
eller mod Lykken — —
Kanske er den Regn, der græder nu,
Graaden over mit Lig,
naar jeg har forvildet mig i Fjeldkløfterne,
og min Fod ikke kan ile mere —
Eller vil Regnen høre op,
vil Sol bryde gennem Skyer,
vil den svøbe vore nøgne Kroppe
i gyldne Klæder?
skal vi hvile sammen i Solguldet,
smilende ømt og blaat,
og endelig, endelig forenede?