Med et Levvel
og en Buket Blomster
satte han mig i Land —
stævned saa bort fra Øen —
Vinde strøg Haar over Kinden —
jeg stirred udover Havet —
et Sejl blev mindre og mindre —
en hvid Prik til sidst,
saa rent visket ud —
Og Vinde strøg Haar over Kinden —
i Haanden hans Blomster —
i Øret Levvel —
og i Hjertet Sugen og Knugen —