Under Istinder bader vi
i glasklart Hav,
smaragdgrønt spændt ud
over Kridtbund.
Jeg finder mig Skaller, perlemorsblaa,
og andre som Rosenblade.
Du staar med Fødder i bølgende Tang,
din Krop er en Søjle i Solen —
salt stryger Vinden din brune Hud,
og hvidt er dit Smil
mod de tumlende Terner.
