Jens Baggesen (1764–1826)

Kraft i Naturen og Ynde man finder;

        Og vore Fædre de fandt det især —

Guder de gjorde deraf og Gudinder.

        Himlen paa Jorden de derved kom nær.

Kraften stod paa Stavnen som en Gud,

Ynden, som Gudinde, hugged ud;

Og ofte sad paa samme Stavn Gudinden hos sin Gud. :;:

Hvor man saae hen, de Gudsbilleder stode,

        Inde som ude, paa Skib, som paa Mur;

Fædrene saae det, og Fædrene troede;

        Kunsten dem blev til en anden Natur.

Uden Kunst, hvordan den findes maa,

Uden Kunst kan Troen ej bestaae;

Og dog en ærlig dansk Matros en saadan have maa. :;:

Men til de Guder og til de Gudinder

        Kommer man ikke tilbage saa let;

Ingensteds meer man paa Mure dem finder;

        Ingensteds malte, og blot paa et Bræt.

Vikingsfolk, ihvor de findes maa,

Grant maa see, hvad ret de skal forstaae;

Et helligt Billed hver Matros for Øje have maa. :;:

Hvad, om istedenfor Gud og Gudinde,

        Skjult og forglemt i vor nyere Tro,

Vi, for lidt Kunst i Naturen at finde,

        Lod det ved Glas og ved Flaske beroe?

Vikingsfolk, ihvor de findes maa,

Dem at see har ikke langt at gaae;

I hver en Kjelder og Kahyt Symbolerne de staae. :;:

Hvor der end findes lidt Andagt paa Jorden,

        Finder Du Flasken og Glasset i Agt;

Thi hvor der synges i Syden og Norden,

        Lees eller grædes, staae disse ved Magt.

Fødes Du — en Flaske tømmes maa —

Giftes Du — strax Glasset om maa gaae —

Og døer Du — Glas og Flaske man paa Bordet atter staae. :;:

Flasken staaer stille, mens Glasset bevæges;

        Hele Naturen sig speiler deri —

Fyld dem! Du virker; og tøm dem! Du qvæges!

        Det er den sande Matrospoesi.

Flasken fuld — Naturen stille staaer!

Flasken tom — paa ny den atter gaaer!

Og Glasset fyldt, og Glasset tømt, er Vinter og er Vaar. :;:

Flasken og Glasset! vi Vikinger finde

        Disse Symboler os nær og tilpas:

Flasken er Guden, og Glasset Gudinde;

        Styrke med Skjønhed er Flaske med Glas.

Fyldt, min Ven; thi saa er den jo fuld —

Tømt, min Broer; thi saa var den Dig huld —

Naar den er ikke længer fyldt, saa er Du selv jo fuld! :;:

Drankere Vinen af Flaskerne drikke;

        Det er den raa og den vilde Natur;

Vi kun et Glas paa det andet udstikke —

        Det er Moral! det er Kunst og Kultur!

Slig en Tro man ta’er og føler paa!

Vikingsfolk en saadan have maa —

Saa længe Glas og Flaske staae paa Bordet, skal den staae! :;: