Cithersang
til mine Landsmænd i Paris.
til mine Landsmænd i Paris.
ved vor Sammenkomst hos en Landsmand.
ved vor Sammenkomst hos en Landsmand.
Midt i Paris og dens buldrende Glæder,
Midt i dens Hvirvel af sværmende Lyst,
Savnte mit Bryst
Dannemarks Lyst,
Savnte jeg Frugten af nordiske Sæder,
Venskab og Dyd,
Og den høiere Fryd.
Hiernen beruses, og Hiertet bedøves,
Alt løber løbsk paa Forlystelsens Vei,
Venner, men nei!
Fryd er der ei.
Flygtige Glæder vil stieles, og røves,
Virkelig Fryd
Dog kun kiøbes ved Dyd.
Landsmænd, I følte, som jeg, og bevare
Fædrelandsk Samfund, og Huusligheds Baand,
Dannemarks Aand
Bandt Eders Baand.
Her fandt jeg Glæder, som aldrig udarte,
Tænksomheds Dyd,
Og den høiere Fryd.
Herthas, og Dovres, og Eiderens Sønner,
Hævder bestandig Codaniens Viis!
Midt i Paris
Holder i Priis
Stedse den nordiske Dyd, som forskiønner
Musernes Frugt
Med Chariternes Tugt.
Sædelig Friehed, og Fædrelands Minde
Udmærke stedse nærværende Lag!
Broderlig Mag
Skiærme dets Sag.
Fredens i Danmark tilbedte Gudinde
Signe dets Iid,
Og belønne dets Fliid.
Tænksomhed, Venskab, og ædlere Glæder,
Herske der hiemme bestandig, som her!
Og som i Nord,
Her ved vort Bord
Lyde til Dannemarks Styreres Hæder
Midt i Paris
Vor Lyksaligheds Priis.
Baggesen.