ThoraSiette Sang.Grimla, hvis natlige vilde Natur foreente, hvad adspredtSkygger i Livet af Dybenes Mulm, fik stundom et Krampeslag,Hels Besøg, som hun kaldte det selv, naar heftigen rørtesHendes Gemy’; blaalæbet og kold hun da pludselig hensank,Uden at aande, som død. Saa vant og Roller til sligt var,Indjog stedse dog hvert ny Slag det sønlige HierteDødelig Skræk. Han elskte med Angst den rædsomme Moder,Og af en dyb Medlidenhed nært, var den natlige GruenFor hendes Død voxt op til lidenskabelig Ømhed.Denne Gang var især hint Slag et lynende NedslagI hans urolige Barm, hvor de sønlige Følelsers OprørAlt var stegen til Pønsen paa Hævn, trods Tankernes Fromhed. Lyst til en heltelig Daad i en Kamp mod Troldenes Fiender,Giæred i Ynglingens Bryst alt længe; thi Mennesker var hamMalte fra Barnsbeen af, som hans Slægts forfølgende Bødler.Aldrig om Uret drømte hans Siæl i Brødrenes UdfaldMod dem; kun Vildheden var ham imod, og det blodige Væsen,Indtil samtliges Død og syntes ham den at forklare.Moderens Liigfald troede han hin Forfølgelses Virkning;Og nu stod kun Træet ham for, hvis Broder paa BroderOven paa Faderen stablede Top sig høined i Skoven,Bange for Faldet i Billedet meer, end Faldet det malte,Hvilket han ei selv saae. Til sig selv gienkommende, vedblevGrimla Fortællingen: „Øinene fast henvendte paa TræetSlap du af Armene mig i min Angst, og let som et EgernUden Øxe du svang dig fra Snit til Snit i hvert Indhug,Skaar i Skaar mig skiærende dybt i det bævende Hierte,Med hvert svimlere Sving som den nøgne luftige StammeTil din Fader dig endelig greb. Han hæved paa HaandenOp dig til Grimer, der greb om din Fod. Med stigende GysenSaae jeg dig hoppe fra Haand til Haand af løftende BrødreHøit til den øverstes Tip, hvorfra du raabte mig lydt ned:„See dog Moder! nu rører mit Haar ved Himlen, o see dog!Hvor er nu Hulen? nedsiunken paa den er Skoven, et Krat lig!Hvor du er lille! hvor her dog er got! hvor luftigt og herligt!Seer du den Engel mig svæver imod?“ — I Toppene rundt omSaae jeg sig svinge fra Qvist til Qvist, som havde hun Vinger,En sødtsmilende Glut med goldne flagrende Lokker.Endelig standsede hun paa en Top, den nærmeste Masten,Men dybt under dig, Hænderne rakt forgiæves i Veiret.Medens, dig bukkende, dine du ned og strakte mod hende,Træet, hvis Top hun svævede paa, skinbarligen voxteTil det sig høinede lige med dit; da tog hun en RoseSmiilende frem af sin Barm, der, til Dolk forvandlet i Luften,Giennemborede din. Du ravede; Stablen af BrødreBugnede; Fødderne gleed; og hovedkulds tumlede Rodskiæg,Samtlige Sønner med sig nedstyrtende, knuste ved eet FaldI en paa Jorden nu liggende Hob; men Glutten deroppeNedsprang, dandsende lystig omkring paa de blodige Pander,Og udtraadde dig Øinene vildt. Da vaagnte jeg halvdød,Som jeg fortæller dig her, saa fortalte jeg Konen jeg gik med,Og, som jeg endte Fortællingen, sprang en Glut os paa VeienBegge forbi, med et Smiil, og med gyldne flagrende Lokker.„Hvad I dog der fortæller mig, Moer,“ smaasmidskede Konen,Vrikkende Hov’det, og standsende lidt, „jeg kiender jo Tøsen;„Tag Jer i Agt for Thora paa Havsgaard!“ skreg hun med eet migLydt i Øret! „hun kommer igien, den døde! der sprang hun!“ —Truffen af Alruns Ord (thi nu gienkiendte jeg klarligKiællingen, som og din Fader engang advarede) sprang jegEfter den Lille; men let, som en Hind, hun snart mig af SyneFlygtede bort, og forsvundet imens paa Veien var Alrun.Navnet Thora forglemte jeg reent og Gaardens. I fem AarPlagede jeg mig omsonst, for at finde dem, indtil engang migNævnede begge din Fader. Da først fortalte jeg Drømmen,Og i vort samlede Raad blev aftalt Toget til Havsgaard.Enden paa dette du veed. Din Fader tumled til Jorden,Og ti Sønner paa ham nedstyrtede. Halvt er alt opfyldtDrømmen, og Alruns Vink; halvt, siger jeg: thi du er eneLige saa kiær mig, som samtlige ti; men, at det ei ganskeVorder fuldkommet, er nødig en stor ualmindelig Trold-Daad,Snedig og kiæk, Grimkullerne værd, fra hvilke du stammer!Føler du Mod til at hævne din Slægt, og redde din ModerAf de mod os nu strækkede Kløer, saa hør mig og lyd mig!Knækkes dig maa, før i Luften til Dolk den røde forvandlesRosen paa Thoras Bryst; og døe skal hun eller jeg herFørend mig dræber med tolv nye Mord din varslede Styrten! Medens hun talte forvandlede sig fra Livets til DødensYnglingens Farve, fra Dødens igien til Livets, og voldsomtSlag i Slag slog høit i hans Barm det svulmende Hierte.Men hun blev ved, med stigende Røst, ham gribende Haanden:Grimkul-Roller! nu gielder det Mod og Kiærligheds Prøve!Hør mig, hør mig! jeg kommer igien! med elleve Mord skalHævnes paa Thora de Elleves Død, med det tolvte den Tolvtes!Hør mig og lyd! jeg har fundet, mig selv randsagende Hiertet,Skikket at knuse min Æts Hugorm en frygtelig Hammer:Thora maa døe tolvfold! og du, mig fød til en Hævner,Du skal udføre med eet i Giengieldelsens Time de tolv Slag!Hør mig og lyd! Tre Mile herfra mod Norden en Landsbye,Jetlund kaldt, er beliggende; did jeg viser paa Vei digTil du kan finde den selv: der spørger du efter Moer Alrun,Roller dig kaldende nu. Mærk vel! du hedder ei længerGrimkul! Nævner du dit, eller mit, eller nogen din Broders,Eller din Faders Navn een eneste Gang, er du Dødsens.Selv jeg fra nu af kalder dig blot med Navnet, du selv digValgte som Barn, da jeg veed ikke hvad om en Roller i PræknerDu havde læst; nu glem det kun ei! Men husk dog for altingAlrun, Spinderskens Navn, den gamle Mosters i Jetlund,Naar man har viist dig derhen (hun boer for sig selv i et Udhuus)Kys dig paa Haanden, og hils fra Nordmandinden i Troldhiem,Tiggerkonen, din Moder, og sig: hun kommer igien selvSlagen med elleve Slag, og bringende Bud om det tolvte.Alt det andet han veed, det øvrige vil hun, dig sige.Roller! min Roller! min lydige Søn! hvis stedse, som hidtil,Alt, hvad jeg byder, du giør, skal intet, hvorom du mig beder,Nægtes dig meer, og bad du mig selv om mit Øie til Hatknap.“Altsaa besvor den zittrende Søn den snedige Moder,Efter en lang med ulidelig Qval ham pirrende Taushed,Ikke forgiæves. I Brystet ham dybt hver Ordenes Braad stakGiftindeddrende Hiertet, og tændende Hiernen; hans PandeBrændte; det kaagende Blod foer op i hans svimlende Hoved;Øinene gnistrede Hævn. Hævn! Hævn! udhulkte den Fromme,Hævn min Moder! jeg lever i dig! du lever i mig! HøitSværger dig Roller: du ikke skal døe! jeg eene skal ryddeHelvedet ud, som forfølger min Slægt! Jeg føler i BarmenTolv Mænds Mod, og min Arm skal knuse hvad mig imodstaaer!Byd! jeg adlyder dig blindt! jeg behøver uvanlige Bud, jeg!Thi jeg har Kraft at udføre dem, Kraft, som fortærer mig selv her,Bryder den ikke mod Helvede løs, og fortærer det Onde!Det har jeg svoret evindelig Kamp! — „Saa sværg mig!“ afbrød hun,„Her, ved det Hierte, hvorunder du laae, før Maanen du skued,Ved Blodrunen „Jeg kommer igien!“ og ved Stammen, der greenløsKneiser imellem de frodige Træer: at hævne mig Thora,Følgende hist hvert Raad dig Alrun giver, som mit Bud!“„Vel!“ gientog han, knælende ned. „Ved det Bryst, som mig died!Ved Blodrunen: „Jeg kommer igien!“ og ved Stammen, der greenløsKneiser i Skoven! — og hør! ved det Navn, du kiender, min Moder,Nævner, og frygter, og ingen forstaaer! Jeg henter dig Thora,Var det i Helvede selv! vær ved trygt Mod! viis mig paa Veien!“ Altsaa svor han, og lænkte sig selv med hellige KiæderTil den usalige Skiæbne; thi meer end Forbrydelse var hamTanken, at bryde sin Eed. Et Gysende foer giennem Hulen,Lampen sluktes, og alle de smaa Guds Engle som svæveRundt om Uskyldighed, græd, da den Ulyksalige svor den.To kun bleve, bevogtende ham usynligen: LivetsEngel og Dødens, som stridende nær, omsvæve hernedenVandrerens Fied paa den farlige Vei. Nu fyldte ham RandslenGrimla med Iil, gav Kiæp ham i Haand, og, Posen paa RyggenSelv sig omsnørende, tog hun sin Stav, og, ad Trappen foran hamStigende, skiød hun fra Lemmen de tre Jernskaader, og løftedOp den varligen, lyttede taus, og, med Hovedet opskudtUnder dens Klem, udsendte hun først omspeidende Blikke.Begge nu oven paa Pletten, hun lod nedfalde den tungeDødningehuult i Træernes Mulm hendundrende GravdørLige med Jorden, der sluttende trindt. Tyst var det i Skoven,Tomt, og af Næets døende Smiil var Træernes ToppeMat kun belyst. Da hørtes der fiernt et Skrig af en Natravn;Did, hvor det kom fra, vandrede de paa raslende Løvsmuld,Skuddrende, giennem det skumlere Mulm om Bøgenes Stammer;Og snare naaede de Krattet, det fugtige, hvor dem en tyk DampStegen af Moserne, Himmel og Jord opslugende rædsomt,Omgav, skiulende rundt endog hver nærmere Gienstand.Ene dem selv de kun saae; men i Kiæmpestørrelser hvergangEen var lidt for den anden forud. Du voxer i Taagen,Green bag Sønnen den alt til sin Hævn anvendende Moder,Lig den forbandede Bøg, i hvis Top stod Thora med Rosen!Vil du dit Vel, saa raader jeg dig, lad her mig foran gaae!“ —Men du voxer jo selv forfærdelig! raabte han bag ved,Naar jeg dig følger, som nu! Hvor alt er frygtelig selsomtHer! Hvis allene jeg var, jeg sikkert troede det VerdensEnde; thi hverken jo Nat eller Dag kan kaldes, hvad her er,Hverken jo Skov eller Eng! Du talte mig aldrig om Egnen,Hvor vi nu gaae, som i Blinde — hvor fører os hen du, min Moder? —„Hen til Helvede,“ svarte hun ham, „vi maae derigiennem!Frygter du Gangen?“ — Jeg gaaer jo med dig; hvor kunde jeg frygte?Ham kun frygter jeg! stammede han. — „Hvem?“ — Ham, som usynligEr overalt! O, Moder! jeg veed langt meer end du tænker,Om den Almægtige. Har jeg dog læst i de seenere Nætter,Mens du var borte, dernede forladt, en Bog, der paa hvert BladMelder om Ham, og i Drømme jeg saae, hvad Bogen fortaug mig.Drømme dog troer du jo selv? og Bogen — her har jeg den hos migGiemt i min Barm! — Slæng bort den, min Søn! den forvirrer dig Hov’det,Siger jeg dig! — Nei, Moder! o lad den eeneste Bog mig!Hellere skil mig ved Randslen og alt hvad Randselen giemmer!Troe mig! det vist er en troldelig Bog — slet ikke, som andreMenneskebøger, dem aldrig jeg meer vil læse herefter.Hædre din Fader og Moder, at vel det maa gaae dig paa Jorden!Staaer der og skrevet deri, samt: Hvo der elsker sin Søn, hanTugter ham tidlig! Jo meere deri jeg læser, jo meereLyder jeg dig; thi det vil og Han, hin Fader i Himlen. —Vel! saa behold den til videre! følg! og viis mig den siden!Tænk nu paa Dolken i Luften, og glem ei Pagten du svor mig! —Aldrig, min Moder! mig synes at see, hvorhen jeg mig vender,Her i den natlige Dag Skovenglen med Rosen paa Brystet;Men da jeg veed, den betyder mit Blod, tar vel jeg i Agt mig,Haanden at strække derefter; skiøndt Roserne vare fra BarnsbeenKiærere mig, end Kagerne selv, du mig bragte hver Pindsdag.Altsaa vexlede Moder og Søn med hinanden paa VeienGiennem de stigende Taager af Hiertet stigende Tanker,Vandrende blinde fremad. Saa langt fra Skoven var aldrigRoller end kommen; den hele Natur var her ham en Gaade.Gangen til Helved paa Moderens Ord han troede skinbarligI Hels Røg, som hun kaldede det, at gaae; og han gik denLydig, skiøndt ei var rolig hans Barm, skiøndt Moderens aldrigVendede Blik, og, saa længe de gik, vedvarende TaushedFyldte hans Hierte med voxende Skræk. Fra henimod Midnat,Alt to Timer i dæmrende Mulm og Taage, var GangenFortsat, uden at standse, forud den ledende Grimla,Han bag efter, omsvævet endnu (skiøndt Himmelskes ØineSynlige kun) af de to vagtholdende Livets og DødensEngle. Hvergang han vendte sit Blik i Tanker til høire,Svævede Rosen ham for; men naar til venstre han omsaaeNedfoer Dolken hans Stirren imod. Med eet gik det opadTemmelig steilt. En pludselig Lyd af susende VingerHørtes i hvirvlende Flugt høit over dem, medens i LuftenGienlød rundt i den hyllende Damp et græsseligt Ravnskrig.„Mod nu min Søn! giennem Porten det gaaer, giennem hvilken din FaderGik med de Ti til den hungrige Hel,“ skreg Grimla foran ham,Uden at vende sig — „følg, er du Karl!“ — „Jeg følger dig, Moder!“Stammed han, lidt dog betænkende sig, og standsende nærvedToppen af Bakken. Ham nærmere her, omsvævede HiertetLysets Aand; og i trangere Kreds om Hovedet Mørkets.Rosen og Dolken han saae; men med eet sad Dolken i Rosen —Knæerne stødt mod hinanden, han skialv. Da kiæmped i LuftenLivet og Døden om Ynglingens Siæl; og tredie Gang skregRavnene høit. „Hvor bliver du af,“ skreg mellem dem Grimla,Stedse dog uden at vende sig om. „Jeg følger, min Moder!“Gisp han, og Foden ham gleed; men den gleed i Blod; og han saae det.Dolken allene nu stod for hans Blik, og bag ham var LivetsEngel — det lod, som om noget ham trak tilbage; men DødensGreb ham i Haanden, han strakte mod Moderen, raabende: „Red mig!Red mig Moder! jeg glemmer min Eed; man hilder mig Foden!Og paa mit Bryst man har væltet en Steen.“ — „Slæng Bogen da fra dig,Som du slæber tildøde dig paa! den tynger dig Hiertet,Siger jeg — slæng den! saa bliver du let!“ — Halv vidende, brystklemt,Halv uvidende, hvad han begik, bortslængte han Bogen —Ned ad Bakken den rulled, og ak! med den rullende bortfløiBag ham i dalende Flugt hans Livs Uskyldigheds Engel.Trukken af Dødens til Toppen han steeg, og raabte, „Her er jeg!“Vildt omblikkende, hilst af den vildt ham favnende Moder,Og af en eeneste Ravn, som blev siddende, medens de andreSpredtes paa susende Vinger med Skrig i hyllende Taager. Her nu stod han paa Dødningebeen, omringet af SteilerI den omflagrende Damp; og i det dens luftige Dække,Ligt et fra Skuldrene faldende Slør om en stigende Beenrad,Fra den beknoklede Bakke nedrullede, saae han dem alleTolv — imellem dem to hovdløse — foran ham i MidtenKredsens truende Rædselgestalt. Det gribende SkræksynHer af hans Faders og Brødres afhuggede blodige Hov’derStigende frem af den Damp, der omhvirvlede Bakken, han stod paa,Kronte den blege Forfærdelses Top med elleve rødeLuende Takker. Saa brænder, omlynt i knittrende RøgdampAskedækt den vaklende Fod, med Iis om dets Steenbarm,Surtur-Fieldet paa Randen af Nastrondbølgernes Afgrund,Som her brændte hans ravende Siæl, nær Pynten af Vanvid,Greben af elleve gloende Kløer. „Ja!“ raabte han, „ModerHer er Helvede! vee dig og mig! der seer jeg os begge!See! hvor de to hov’dløse jeg seer, der seer jeg i AandenKlarlig dit Hoved og mit!“ — Han raabte; men Ordene lød ei.Ravnen paa Faderens Skal ham svarte med græsselig Skogger,Rystende Vingernes Soed, og alle Brødrene griinte. Grimla, den koglende Moder, imens laae kastet paa JordenUnder Hiulet, og oven, i Luften, omflagrede RavnenAander i uanskuelig Sværm med hørlig Susen.Selv han, usynlig omfavnt af Dødens Engel, med BlodetStorknet, med Lyden paa Læberne qvalt, med reisede Hov’dhaar,Opgav næsten sin Aand. Lang Tid vedvarede DybetsFælt i sig selv indhvirvlede Nats alt qvælende Taushed.Endelig opfløi Ravnen, der, lig et svævende Nøgle,Vundet af Afgrundstraadenes Giørn, afhasplet i Flugten,Svandt, og løste den trykkende Qvalms indviklede Troldom.Himmelens Rose sig aabned i Øst, og Helvedes RædslerSpredtes med Dampene, ladende blot tilbage nu Jordens. Roller af Glandsen bestraalt, i Morgnens kiælende Luftning,Aandte paa nye. — „Hvad siger du nu,“ tiltalte ham, opreist,Grimla,“ nu har du den seet! om Salen, Thora har bygt os?Om din Familiegrav? Du talte saa meget om KirkerAltid, ønskende tidt derhiemme, Lunds, eller Malmøes,(Som dig beskreve de Ti) med de deilige Billeder i dem,Eengang at see. Her seer du, min Søn, den første, med AltretFor dig i Midten, og Billeder nok: Domkirken paa Runhøi!Husk dig dens Navn! og betragt den endnu een Gang, før med udtraadtØie du seer den ei meer, paa Pælen, hvor og dig ved SidenMig min Plads er bestemt af Rosenbruden paa Havsgaard!“ —„Moder!“ udbrød han, o! stige vi ned! jeg har nok; og i BrystetSidder mig alt den usalige Dolk. Mig tørster, at hævneHvad de har lidt, og hvad nu jeg har seet. O bring mig til Alrun,Hvis hun kan lædske min Tørst!“ — „Der seer du, raabte hun, „Jetlund,“Viisende fiernt en blaanende Høi; „nu finder du VeienLettelig selv; men, førend vi her adskilles, saa sværg migHer under Hiulet, paa Knæ, ved Ravnen! som her paa dit HovedSætte sig vil, hvis du bryder din Eed — ved din Fader! hvis Blod duStedse vil see, hvis du bryder din Eed — ved de Brødre, hvis Hov’derAlle, naar dit og naar mit engang paa de ventende SteilerSmile dem til, med de Blikke du seer, til den yderste Dags NatGrine dig ud, hvis du bryder din Eed! Knæl her ved min Side!Knæl!“ — Han knælede. „Ræk nu din Haand, og grib i din SkiæbnesTruende Hiul!“ — Han strakte den, greb. „Jeg kommer igien! sværg,Sværg, som jeg siger!“ — „Jeg kommer igien!“ gientog han med høi Røst —„Bringende dig med sit Barn Dolk-Rosenbruden paa Havsgaard!Sværg, som jeg siger!“ — „Med skiælvende Lyd han, sværgende, gientog:„Bringende dig med sit Barn Dolk-Rosenbruden paa Havsgaard!“ —„Offrende begge, naar byder dit Bud, Dom-Ravnen paa Runhøi!Sværg, som jeg siger! — Han svor, men i mat hengispende Stammen,Medens i Krampe hans Haand greb vildt om Egret i Hiulet,Døde ham næsten paa Læberne hen det bævende Tilsagn:„Offrende begge, naar byder dit Bud, Dom-Ravnen paa Runhøi.“Grimla nu hæved ham op, omfavnende, tæt til sin Barm trykt,Venlig den helvedviede Søn. „Saa gaae nu, og kom eiMeer for mit Øie, før alt, hvad hist paalægger dig AlrunDu har forrettet!“ Han ilede ned af Bakken, med JetlundStedse foran sig, i Hiertet kun Hævn, og i Hælene Døden.