Jens Baggesen (1764–1826)

Skaalen, den syvende Skaal, udøstes af Englen i Luften;

Og fra Thronen, og Templet i Himmelen hørtes en høi Røst

Raabe det Ord: Fuldbragt! og i langthenrullende Tordner

Knittrede Skyernes Lyn, og Jordens rystede Grundvold

Skialv, som den aldrig tilforn grundskialv, fra Menneskers Fødsel.

Staden, den store, blev knuuset i tre; Støvdyrkernes Stæder

Faldt; Øelandene flygtede bort, og Biergene skiultes

        See! men den syvende Skaals Thronengel nærmed sig til mig,

Een af de hellige syv, og talede til mig, og sagde:

        Kom! jeg vil vise dig Skiøgens, den altbeherskendes, Domstraf,

Hendes, som Kongerne bolede med, og som vidt med sin Giftviins

Vellysttændende Bæger beruuste de samtlige Jordboer!

See! og jeg fandt mig med eet i en vid uendelig Udørk,

Og der saae jeg en Qvinde, som, klædt i kosteligt Purpur,

Sad paa et blodrødt Dyr, med Gudsbespottelser tegnet,

Rædsomt i Skikkelse, stort, syvhovedet, og kronet med ti Horn.

Qvinden med Guld var behængt, og med Perler og ædele Steene

Rigelig smykket. I Haanden hun bar et Bæger af puurt Guld,

Fyldt med beruusende Gift, og Utugtigheds hidsige Druer.

Paa den udækkede Pande det Navn stod gaadelig skrevet:

Babel, den store: Fordærvelsers Stad: Udsvævelsers Moder.

Drukken af Viises Blod og Uskyldiges, sad hun, og Gysen

Ganske betog mig, hvergang jeg mit Blik mod den ravende vendte.

        See! men da vendte sig til mig paa ny Thronenglen, og sagde:

Ikke betage dig Frygt! jeg vil tolke dig Qvindens Betydning,

Og det Bolersken bærende Dyrs syv Hoveder og ti Horn.

        Dyret, du saae, har været engang, og kommer, og er ei!

Op af Helvede stiger dets Magt, og synker til Helved.

Men med beundrende Studsen de Folk, som Jorden omkring boe,

De, hvis Navne den Evige selv ei skrev i sit Livs Bog,

Skulle tilbede det Dyr, som har været, som kommer, og er ei.

Hør mig med Andagt! Gaaden er høi! her gielder det Skarpsind.

        See! syv Bierge betyde de syv tihornede Hoveder;

Paa dem sidder hun selv, den fordærvende, Skjøgernes Skiøge.

Men syv Konger betyde de syv: Fem af dem er faldne;

Een alt er der; den anden er end ei kommen; naar denne

Kommer, vil vare kun kort hans let hensvindende Vælde.

See! men den ottende selv er Dyret, som var, og som er ei,

Hint, som af Helvede steg, og forsvindende synker til Helved.

Men ti Fyrster, som end ei salvedes, ere de ti Horn,

Hvilke du saae; dem kongelig Magt skal skiænkes af Dyret

Kun een Time! den samme Forstand besiæler dem alle;

Alle de Dyret og give den Magt, det gav dem, tilbage;

Alle mod Lyset sig hæve til Strid, men det hellige Lys skal

Overvinde dem alle; thi det er Kongernes Konge,

Herskernes Hersker; med det skal seire det ædlere Samfund.

        Andagtsfuld jeg hørte hans Ord, og Engelen vedblev:

Hine med Kroner begavede ti, Dyrhovedernes ti Horn,

Skulle mod Skiøgen tilsidst opirres, og plyndre den ublu,

Ja selv æde den Plyndredes Kiød, og brænde til Aske

Hendes adsplittede Been; thi Han, som styrer usynlig,

Indgav selv dem at handle, som de har eenigen handlet.

Blindt udføre de, mens de til hint vidt herskende Dyr selv

Kongerigerne give, den Eviges skiulte Beslutning,

Indtil Forjættelsens Sagn og de helliges Længsler opfyldes,

Men hun selv, Hoerqvinden, er Jordens mægtige Thronstad,

Hin, som med Vælde behersker de samtlige Landenes Konger.

        Saa han talte; men see! mens end jeg lyttede, saae jeg

Fare fra Himmelen ned en anden af Thronernes Engle,

Herlig og høi; hans Herligheds Glands opfyldede Jorden.

Og han raabte med Styrke, som Skrald af buldrende Tordner:

Falden, falden er Babylon! See! dit Babel er falden!

Styrtet i Gruus er den vældige Stad! Nu Slanger og Øgler,

Aadslernes vrimlende Kryb, og Forraadnelsens Skygger beboe den.

See! thi dens giftige Viin beruuste de lokkede Jordeboer;

Selv og Bestyrerne drak af dens Bæger, og bolede med den;

Og af dens Ødselheds Svælg blev Forraadsælgerne rige.

        See! men en anden basunende Røst fra Himlene raabte:

Skynder eder, mit Folk! ud fra den faldendes Omkreds,

At ei deelende Daad med den ublu Straffen I deele!

Flyer! thi til Himlene naae hin Stads Misgierningers Dynge;

Men og den Evige nu den ihukom efter dens Ondskab.

Hører, mit Folk! giengielder den Styrtede nu, hvad hun, opreist,

Eder har giort! Med det Maal, hvormed hun maalede, maaler

Tvefold hende! den Kalk, hun skiænkede, skiænker nu hende

Doppelt! og træder nu ned den Stolte, som Eder har nedtrykt,

Fræk hovmodende sig i sin Vellyst, trodsende magtstroe,

Byggende tryg paa sin Lykkes Bestandighed, medens hun udbrød:

Jeg, jeg throner en Dronning! Mon Enke jeg vorder? og barnløs?

See! som et pludseligt Lyn kom Faldet med eet, og paa een Dag

Greb den uventet, Elendigheds Qval, og Hunger, og Helsoet.

See! og den tændtes af Ild, og i Røg dens Herlighed opgik!

Dommen er kommen, den Høiestes Dom, som hevner med Almagt.

        Vee! Vee! Babylon! over dig Vee! Snart hyler omkring dig

Kongernes Jammer, som drak af din Gift, og bolede med dig!

Fiern, naar nu Røgen de seer af din Brand mod Himmelen opslaae,

Skulle de staae, for din Straf selv bævende, raabende Vee! Vee!

Falden er Babylons mægtige Stad, den store, paa een Dag!

        Vee! Vee! Babylon! over dig Vee! Snart hyler omkring dig

Forraadsælgernes Skrig, som berigedes før af din Vellyst:

Fiern, af Frygt for at deele din alt forfærdende Domstraf,

Skulle de staae, høit raabende Vee! Vee! Babel, den rige,

Babel, den alt opslugende Stad, er styrtet paa een Dag!

        Vee! Vee! Babylon! over dig Vee! Snart hyler omkring dig

Selv Søehandlernes Hob, som berigedes før af din Vellyst;

Fiern, naar nu Røgen de seer af din Brand mod Himmelen opslaae,

Skulle de staae, høit raabende: Vee! Vee! Babel, den store,

Babel, den rige, den mægtige Stad, er falden paa een Dag!

        Fryd dig, o Himmel! o jubler, I Hellige! Dydens og Lysets

Fromme Tilhængere! jubler! du Sandheds Meenighed, fryd dig!

Gud! Gud Herren har dømt Hevndommen; og hævdet sit Folks Ret!

        See! Thronengelen hæved med Magt en forfærdelig Fieldsteen,

Svang den, og kasted den ud i den slugende Hvirvel, og sagde:

Saa henkastes den vældige Stad, og findes ei mere!

Ei skal mere nu høres deri Basuners og Harpers,

Fløiters og Cymbelers Klang, og ei meer den festlige Kredssang!

Ei skal mere nu findes deri de tryllende Kunstners

Skatte! ja Møllernes Lyd skal selv ei høres deri meer!

Slukt skal være deri hvert Lys; Brudgommens og Brudens

Stemmer skal tie deri; og dens Plads ei findes paa Jorden!

Thi den var fyldt af de Helliges Blod, af Uskyldiges Blod, af

Alle de Slagtedes Blod, som, dens Offere, faldt for dens Hovmod.

Saa han talte; men nu jeg en Lyd, som af tusinde Skarer,

Hørte, som tusinde svared, i Himlenes Himle, med Gienklang:

        Halleluja! den Evige Priis! Svar, Jord: Halleluja!

Hans er Frelsen, og Magten, og Æren i Evighed! Amen!

Helligt er Dommerens Bud! retfærdig den Eviges Strafdom!

See! han har dømt Jordskiøgen, som fræk med Kaadhed og Utugt

Rundt fordærvede Jorden, og hevnet det Blod, som hun udgød.

        Atter i Himmelen klang, gienklingende, Skarernes Lovsang:

Halleluja! til Hevneren Priis! Svar, Jord: Halleluja!

See! nu stiger dens Røg, den Faldnes, i Evighed! Amen!