Homers Ilias
Anden Rhapsodie.
Anden Rhapsodie.
Alle nu, Guderne selv, og de hielmbuskprydede Helte,
Sov den udslagene Nat. Blot Zeus ei lukte sit Øie,
Grandskende dybt i urolige Barm, hvordan han Achilleus
Hadrede bedst, og Achaiernes Hær ved Skibene svækked?
Denne Beslutning tilsidst udvalgte hans forskende Tvivlraad:
Hen til Atriden en Drøm at sende med skuffende Varsel.
Denne fremkaldende, lød fra hans Mund de vingede Toner:
"Skynd dig, o skuffende Drøm til Achaiernes hurtige Snekker;
"Der henssi dig i Teltet til Atreus Søn, Agamemnon,
"Og nøiagtigen meld ham det Ord, jeg her dig forkynder:
"Byd ham, at ruste til Slag de haarlokfavre Helleners
"Samtlige Magt; og betyd ham, at let nu tages de Troers
"Vidtudbyggede Stad, da meer ei deelt i Beslutning
"Pakler Uranionernes Raad; men samtlige Guder
"Here har rørt, og Fordærv nedsvæver mod Ilions Muure!"
Saa han befoel; og Drømmen, saasnart var hørt hans Befaling,
Fiernte sig skyndig, og foer til Achaiernes hurtige Snekker.
Did nu kom den, og fandt Agamemnon, Sønnen af Atreus,
Hvilende trygt i sit Telt, omduftet af Slummerens Vinger.
Hen til hans Hoved den treen, og, Neleus Søn i Gestalt lig,
Nestor, som høiest blandt Oldinger holdt i Agt. Agamemnon,
Talede saa til den slumrende Drot det himmelske Drømbud:
Sover, Atride, du, Søn af den vældige Gangernes Tæmmer?
Ingen Drot, den udslagene Nat at slumre, det anstaaer,
Der paatog sig Bestyrelsens Last, og Folkenes Forsorg!
Op nu! og lyt til mit Ord: jeg kommer et Bud fra Kronion,
Som og fiern dig beskiærmer med Huld, og betænker din Velfærd.
See! han byder dig ruste de haarlokfavre Helleners
Samtlige Hære til Slag; thi let nu tages de Troers
Vidtudbyggede Stad; da meer ei deelt i Beslutning
Vakler Uranionernes Raad; men samtlige Guder
Here har rørt, og Fordærv alt svæver mod Ilions Muure
Ned fra Zeus! Paa dette giv Agt, og bevar i din Aand det,
At du, opvaagnet af liflige Slum, maae grant det erindre!
Altsaa talede Drømmen, og bortfoer. Men Agamemnon
Overlagde, hvad ei var bestemt til virkeligt Udfald.
Thi han formodede nu, flux Priamos Stad at erobre.
Daaret i Hu miskiendte han Zeus ham skiulede Gudraad,
Hvilket beslutted, i varende Kamp at berede, for lang Tid,
Troer og Danaer, begge, Fordærv, og uendelig Jammer.
Vaagnet, (ham dirred i Øret endnu den himmelske Stemme)
Reiste han sig, stod op, iførte sig Kiortelens bløde,
Nye, konstvirkede Dragt, og slog om Skuldrene Kappen.
Under de glindsende Fødder han bandt gangheinende Saaler,
Og, om Skuldren hængt det sølvbestiftede Storsværd,
Tog han i Haanden den Old til Old slægtarvede Domstav.
Saa han gik til de malmempandsrede Danaers Snekker.
Eos, Gudinden, nu hæved sig alt høit op til Olympgaard,
Zeus, og de samtlige Guder den kommende Dag at bebude,
Da han Herolderne bød, med de klanglydtskingrende Stemmer
Rundt til Forsamling at kalde de haarlokfavre Hellener.
Stemmerne skingred; og flux var den mylrende Mængde forsamlet.
Først nu Raadet han bød, udvalgt blandt Heltenes Ældste,
Sætte sig nær Drotoldingens Skib, den pyliske Nestors.
Kredsen nu sadt, frembragte han selv Forhandlingens Emne:
Hører mig, Venner! en Drøm fra Kronion sendtes min Slummer,
Kort før Morgenen brød, i alt den værdige Nestor
Lig, i Størrelse, Mine, Gestalt, som her I ham selv see;
Saadan den treen til mit Hoved, og talede til mig, som følger:
Sover, Atride, du, Søn af den vældige Gangernes Tæmmer?
Ingen Drot, den udslagene Nat at slumre, det anstaaer,
Der paatog sig Bestyrelsens Last og Folkenes Forsorg!
Op nu! og lyt til mit Ord: jeg kommer, et Bud fra Kronion,
Som og fiern dig beskytter med Huld, og betænker din Velfærd:
See! han byder dig, ruste de haarlokfavre Helleners
Samtlige Hære til Slag; thi let nu tages de Troers
Vidtudbyggede Stad; da meer ei deelt i Beslutning
Vakler Uranionernes Raad; men samtlige Guder
Here har rørt, og Fordærv alt svæver mod Ilions Muure
Ned fra Zeus; du vare derpaa! Saa talede Drømmen,
Og fløi bort, og forsvandt; og den liflige Slummer forlod mig.
Lader os see nu, hvorlunde til Slag vi de Danaer bringe?
Selv vil jeg søge med Ord at udforske dem Sindet, som Brug er;
Raadende Hiemfart flux i de tveradaarede Snekker
Mens I, hver i sit Følge, fordeelt, formane til Bliven!
Saa han endede Talen, og satte sig. Atter nu fremstod
Nestor, Folkenes herskende Drot i det sandige Pylos;
Velberaadet i Hu, han lydt i Forsamlingen udbrød:
Venner, Hellenernes Folks hærførende Hyrder og Drotter!
Havde fortalt os om saadan en Drøm hver anden Achaier
Usand havde vi kaldt den, og neppe Fortællingen udhørt;
Men da den ypperste selv blandt Argos Høvdinger saae den,
Saa velan, lad os see, hvor til Slag vi de Danaer bringe!
Saa hans Ord, og af Kredsen han flux udtraadde den første.
Derpaa reiste sig op, adlydende Folkenes Hyrde,
Hver stavførende Drot. Hid strømte nu Folkenes Skarer,
Som naar af Bier en Hær i sammenvrimlende Tæthob
Giennem en Biergkløft mylrer herud, een Sværm paa den anden:
Nogle klynge, som Klaser, om Blomstre sig, medens i Luften
Tusende herhen flagrende fiye, og tusende derhen.
Altsaa trængte sig stimlende frem fra Snekker og Telte
Folkenes Hære til Thing. I Midten opflammed dem Ossa,
Zeus Budstikke, til Jil. Snart var Forsamlingen fuldtrængt:
Høit lød buldrende Larm; og da samtlige skyndte til Plads sig,
Gynged under dem Jorden, og dundrede. Dog nu til Lyd slog
Ni Herolder med skingrende Røst, og befalede Taushed,
For at høre, med Agt, de gudstadfæstede Drotter.
Neppe var Folkene leiret, og radviis hver paa sin Plads sadt,
Flux ophørte de buldrende Skrig. Da reiste sig Kongen,
Atreus Søn, i sin Haand den gudarbeidede Domstav:
Denne Hefæstos dannede først for Olympens Behersker,
Zeus. Han gav den igien til Argosmorderen Hermes;
Hermes skiænkte den siden til Forspændjageren Pelops;
Pelops atter den gav til Atreus, Folkenes Hyrde,
Hvilken den, døende, lod til den hornqvægrige Thyestes;
Endelig lod den Thyestes til Broderens Søn, Agamemnon,
Argos Land at bestyre dermed, og samtlige Holme;
Paa den støttende sig, udbrød den vældige Hærdrot:
Venner, I Danaerkæmper! I krigerske Sønner af Ares!
Ak! i en høistfordærvelig Sag har Zeus mig forviklet;
Han, den grumme! der fordum mig dog saa naadige Vink gav;
Ilions Fald mig forjattende her, og seirende hiemgang.
Dog nu bereder han Skiændsel mig kun, og byder mig svigfuld,
Efter utallige Krigeres Tab, at vende til Argos.
Altsaa behager det vel den ophøiede Hersker, Kronion,
Der alt styrted i Gruus mangfoldige kneisende Stæder,
Og end styrter herefter; thi seirende raader hans Almagt.
Men dog skiændigt det er, og en Spot for kommende Slægter:
At en Hær, som Achaiernes Hær, saa vældig og talrig,
Intet udretted i varende Kamp, og bestandige Feldtslag,
Her mod en svagere Magt; og at intet end tegner til Udgang!
Thi hvis Achaier og Troer, paa eengang sluttende Fredsbund,
Lysted, at vide giensidige Magt, ved Folket at tælle;
Og nu Troerne stilled i Rad een tæt ved den anden,
Men vi Achaier hver tiende kun; og lode hver enkelt
Troer saa Bægeret fylde for hver henstillede Timand:
Sikkert, formoder jeg, stod dog mangen en Tier med tør Mund.
Saa langt større jeg skatter Achaias Krigeres Antal —
End de Troers, som Staden beboe. Men disse til Bistand
Findes utallige væbnede Folk fra Stæderne rundt om,
Spydkampkyndige Mænd, hvis Magt forhindre mit Anslag,
Ilions stoltoptaarnede Stad i Grund at forstyrre.
Er nu dog fuldt ni Aaringer alt henrundne for giæves;
Og alt trøskes os Træet i Skibene; Tougene raadne.
Vore Hustruer, ak! og end umyndige Sønner
Vente med Længten og hiemme, mens vi forgiæves møie
Her med det uudførlige Værk, for hvilket vi hidkom.
Op da, velan! anhører mit Raad, og lyder mit Magtbud!
Lad os i Snekkerne flye til den elskte fædrene Hiemstavn;
Aldrig erobre vi dog det vidtudbyggede Troja!
Saa han talte. Men alle bevægedes heftig i Hiertet,
Rundt i Mængden, der ei havde hørt Raadslagningen forhen.
Og i Forsamlingen reiste sig Larm. Lig svulmende Vovers
Styrtninger i det ikariske Hav, naar Sydens og Nordens
Storme sig reise paa Zeus, den tordnendes, mægtige Skevink;
Eller, som Ax ved Ur henboiet en vaiende Kornmark
Rasler, i bølgende Strøg, for den stridtfremsusende Vestvind;
Saa var Forsamlingen rings i Oprør. Alle med høit Skrig
Styrted til Snekkerne hen; og Støvdamp hvirvled mod Himlen
Under de trampende Fødder; mens een opmuntred den anden:
Haand at lægge paa Snekkerne flux, og støde fra Landet.
Dokkene ryddedes skyndig; de hiemad stræbendes Hurrah
Skingred i Skye, da de Stavrerne rings fra Snekkerne nedrev;
Og, trods Skiæbnen, var sikkert nu skeet Achaiernes Hiemfart,
Hard’ ei Here sig vendt med følgende Tale til Pallas:
Vee mig, den skyeskioldvæbnede Zeus ubetvungene Datter!
Altsaa skal det argiviske Folk hen over det vide
Hav tilbage nu flye til den elskte fædrene Hiemstavn,
Ladende Priamos Æren, og Troerne Spiren af Argos:
Helena, for hvis Skyld saa mangfoldige Danaer hensank,
Her for Ilion, langt fra det elskte fædrene Hiemland?
Hør mig! begiv til Achaiernes Hær dig uden Forhaling!
Stands, overtalende, der med din Røst hver Mand; og forbyd dem,
Ud i Havet at støde de tveradaarede Snekker!
Saa hun talte; den bydende lød Gudinden Athene.
Skyndigen svang hun sig ned fra Olympgaards kneisende Fieldtind;
Og henkom i et Nu til Achaiernes hurtige Snekker.
Der nu fandt hun Odysseus, hvis Snedighed trodsed en Guds selv.
Standende taus, Ei lagde han Haand paa sit prægtige Drotskibs
Glindsende Stavn; thi Græmmelse dybt ham naged i Hiertet.
Ham nu nærmte sig, talende saa, Gudinden Athene:
Herlige Søn af Laertes, du Mester i Snildhed, Odysseus!
Altsaa vil I nu alle, herfra til fædrene Hiemstavn
Flygtende, stige ombord paa de tveradaarede Snekker,
Ladende Priamos Æren, og Troerne Spiren af Argos,
Helena, for hvis Skyld saa mange Hellenernes Sønner
Faldt for Ilion, langt fra det elskte fædrene Hiemland?
Hør mig! begiv til Achaiernes Hær dig uden Forhaling!
Stands, overtalende, der med din Røst hver Mand, og forbyd dem,
Ud i Havet at støde de tveradaarede Snekker!
Saa hun talte. Ham Ordenes Klang forraadte Gudinden.
Flux afkastende Kappen, heniilte han. Kappen fra Jorden
Hæved Herolden Eurybates op, som vandrede bag ham.
Herskeren, Atreus Søn, Agamemnon, som treen ham imøde,
Tog han af Haanden den Old til Old slægtarvede Domstav,
Og med den han omfoer blandt de væbnede Danaers Snekker,
Hvem han nu der antraf, en Høvding, eller en Hærdrot,
Standsede han; og nærmed sig ham med venlig Formaning:
Sælsomme Mand! anstaaer det vel dig, at flye, som en Nidding?
Bliv her rolig du selv, og bevæg til at blive de andre! —
Veed du dog ei, hvad i Sinde vel har Agamemnon med alt det.
Sætter han Folket paa Prøve maaskee, for siden at straffe?
Hørte vi alle dog ei hans Erklæringer nylig i Raadet.
Lad os ei tirre hans Harm til fordærvelig Rasen mod Hæren!
Frygtelig er i sin Vrede den gudstadfæstede Hersker;
Thi han har Magten af Zeus, hvis Forsyn vaager omkring ham.
Hvem iblandt Folket han traf, af gemeen Mand, støiende hiemad,
Slog han med Staven, og skiældte ham lydt med truende Tilraab:
Hasende Karl! staae! stands! og hør, hvad andre befale,
Som du er Intet imod! Hvad gielder du, Nidding, i Kampen?
Hvad vel i Raadet? en ussel gemeen Dagdriver, som du er?
Troer du maaskee, vi er alle Regentere her, vi Achaier?
Fleeres Regiering er skadelig! Een regiere! den Eene,
Hvilken, o skiulede Kronos, din Søn gav lydende Domstav!
Saa han foer giennem Hæren, forordnende. Samtlige Skarer
Styrtede nu til Forsamling igien fra Snekker og Telte,
Larmende høit, som naar vildt mod det huulthenbruusende Havs Bred
Bølgernes Døninger sqvulpe med Hulk i brølende Gienlyd.
Alle nu leired sig rolig, og hver sad taus i sit Sæde.
Eene Thersites hævede fræk sin skraalende Stemme,
Han, som, af Spydighed fuld imod Fyrsterne, stedse med kaad Mund,
Uden Meed eller Maal ordgydende, søgte kun Uqvem,
Ved at fordreie for Folket, og latterliggjøre, hvad helst ham
Leilighed bød. Den hæsligste Mand i Hæren for Troja
Haltede han, skeelsiet, og rygbepuklet, og brystflad,
Og med en blussende Tot paa det stygt tilspidsede Hoved.
Høistmodbydelig var han Peliden især og Odysseus,
Dem han bestandigen hegled; men nu mod selv Agamemnon
Gød han sin Galde med skrydende Røst. Achaierne samtlig
Yttred omsonst Uvillie, hver mod Skumleren opbragt;
Skraalende dog han blev ved, udskiældende høit Agamemnon:
Atreus Søn! hvad klager du nu? hvad fattes din Attraa?
Propfuldt er jo dit Telt af Malmgods; Qvinder i Mængde
Har du, de favreste, nogen kan see, som fremmest for alle
Vi Achaier dig skiænke, hvergang en Stad os erobres.
Mangler endnu dig det Guld, som en hestetæmmende Troer-
Bringer fra Staden til Leirs, for at løse den elskede Søn med,
Hvilken til Fange jeg tog, eller og en anden Achaier?
Mangler endnu dig en blomstrende Møe til Leflen i Eenrum,
Som du beholder alleene for dig? O! skam dig, da Hærens
Fører du er, kun at bringe Fortred Achaiernes Sønner!
Op! qvindagtige, Danaer ei, men Danaerinder!
Lader os ile til Hiemmet ombord! og lader ham eene
Sluge sig mæt paa Foræringer her! at engang han maa lære,
Hvad vor mægtige Hielp hans Fordeel til eller fra giør!
Har han dog nylig Peliden, en Helt, langt meer end han selv værd,
Skiændigen haant, da hans vundene Skiænk han saa fræk ham berøved!
Men ei Galde han har i sit Bryst, den dorske Pelide,
Ellers den Niddingstreg, Agamemnon, var bleven din sidste!
Altsaa skiældte Thersites med høi Røst Folkenes Fører,
Atreus Søn. Da nærmed sig ham Drothelten Odysseus,
Bister, med truende Blik, og tiltalte med diærvelig Fynd ham:
Orddumdristige Svadser, Thersites, klingende Bielde,
Tie! hold op med dit enkelte Skraal mod Fyrsternes Adfærd!
Tvivler jeg dog, at en slettere Mand udfandtes blandt alle,
Som med Atriderne hid til Kamp mod Ilion ankom.
Derfor besmit med din Mund i Forsamlingen aldrigen Drots Navn!
Tæm din utidige Sqvalder; du lurer omsonst dog paa hiemfart.
Ingen med Vished end veed, hvorhen sig Sagen vil vende:
Om til Held hiemdrage de Danaer, eller til Uheld?
Ublu sidder du, skiældende lydt Mandskarernes Fører,
Atreus Søn, Agamemnon, fordi ham de Danaers Hære
Rigelig have beskænkt, og gyser i Forsamlingen mod ham!
Men jeg siger dig her, og sandelig vorder det fuldbragt:
Finder jeg nok eengang dig skraalende rase, som her nu,
Skal paa Skuldrene meer Odysseus Hoved ei kneise;
Skal man ei kalde mig længer Telemachos Fader, hvis ei jeg
Pakker dig her med min Arm; afriver hver Lap, du har om dig,
Kiortel og Kappe, ja Beltet endog, som hyller din Blusel;
Og dig, hylende, nøgen, i hele Forsamlingens Paasyn,
Haanligen pidsker til Snekkerne hen, skamskiændet, og hudløs!
Saa hans Ord; og med Staven et Drag paa Nakken og Puklen
Gav han ham droit. Da vendte sig hin med hulkende Taarer;
Thi paa hans Ryg opsvulmed et Spor af den gyldene Domstav
Blodigt og blaat. Nu satte han sig, og murred i Skiægget,
Zittred, og saae heel uselig ud, da han, Øinene tørred.
Rundt om maatte man lee, trods Ærgrelse, over hans Aasyn.
Altsaa talte den eene, blandt Mængden, derom til den anden:
Sandelig! meget Odysseus tilforn har priselig fuldbragt,
Være sig, ordnende Slag, eller talende klygtig hvad godt var;
Intet saa priseligt dog, som hvad nu han her os har udført,
Bindende Munden paa hin ordgydende dristig Skumler.
Neppe dog vover herefter han meer, trods hele hans Frækhed,
Med et formasteligt Muk sig at have mod Kongernes Magtbud.
Altsaa Folket. Men, reist, Odysseus, Stadernes Styrter,
Holdt Domstaven i Haanden; og nær ham Pallas Athene
Stod; og, Herolden i Skikkelse lig, bed Folkene Taushed;
Saa at de fierneste selv, som de nærmeste, blandt de Hellener,
Klarligen hørte hans Røst, og forstode Forhandlingens Indhold.
Velberaadet i Hu han tiltalede Kredsen, og sagde:
Atreus herskende Søn! nu bereder Achaiernes Folk dig
Spot kun og Skiændsel for alle vor Jords sprogskillede Slægter,
Ei fuldbyrdende Løftet, de gav med eenige Tilfagn,
Da de dig fulgte herhid fra dit Argos, Gangeres Avlegn:
Hiem kun at vende, naar Troernes Stad, den stolte, var nedbrudt.
See, som umyndige Børn, og som mændberøvede Qvinder,
Klynke de her for hinanden, og sukke med Hulken om Hiemfart.
Sandt! vel stræber enhver, naar Trængseler møde, til Hiemmet;
Thi selv den, som og blot een Maaned er fiern fra sin Fælle,
Holder det nødigen ud, ved den tveradaarige Snekke,
Fængslet af Vinterens Frost, Modvind, og Bølgernes Oprør.
Men os ruller alt hen blandt Aarene, siden vor Hidkomst,
Her det niende — derfor og ei jeg Achaierne dadler,
At dem Længsel fortærer ved Snekkerne. Men, da saa lang Tid
Alt vi har udholdt, var det dog Skam, at vende med tom Haand!
Taaler, o Venner! endnu lidt Ophold, til os bekiendt blir,
Om os Calchas har sandt forudsagt, eller og usandt!
End vi dog mindes det grant, og I kunne jo vidne det alle,
Hvilke de grusomme Kerer end ei til Dis har bortført,
Som om det hendtes i Gaar: Da Hellenernes Snekker ved Aulis
Samledes, bringende Priamos Skræk og de samtlige Troer:
Rundt om en Kilde vi offred i Kreds paa den krandsede Moossteen
Under den høie Platan, hvor Vældet piblende fremsprang,
Festhekatomber i fuldt Antal til samtlige Guder.
See! men et Under blev seet. En purpurskinnende Hugorm
Rædsom at skue, til Lyset af Zeus, den Olympier fremkaldt,
Skød sig bag Alteret op, og klynged sig høit om Platanen.
Oven i Træet, paa gyngende Green, laae rolig i Reden
Sammenklynged en Hob Spurvunger, dækte med Smaaløv, i
Otte; den niende Spurv var de nøgnes rugende Moder.
Ormen opslugte de smaa spædtqviddrende Sødskende samtlig:
Moderen fløi kun om Reden endnu med jamrende Klynken;
Da hin, dreiende Hov’det, den skrigende snapped ved Vingen.
Men da den Ungerne havde fortært, og Ungernes Moder,
Stilled den Zeus, som sendte den, der til et blivende Jertegn:
See! thi den blev til en Steen omskabt af den høie Kronion.
Studsende stode vi alle, med Rædsel betragtende Synet
Af et saa gyseligt Tegn midt i de Himmelskes Offer.
Men for det bævende Folk fremstod, sandsigende, Calchas:
Hvi dog studser I samtlig, I haarlokfavre Hellener?
Dette saa mægtige Tegn har sendt Zeus varslende Forsyn
Seent og sildigt; men bringende seent vedvarende Hæder.
See! som nu slugte hin Orm Spurvredens quiddrende Spæde,
Otte; den niende Spurv var de nøgnes rugende Moder;
Altsaa skulle vor Kamp ni Aar vedvare for Troja;
Men i det tiende styrtes os ned dets taarnede Muure!
Saa sandsagde han der; og snart fuldkommes han Sandsagn.
Altsaa forbliver nu her, sølvskimrende Danaer alle,
Til vi har styrtet i Gruus hin Priamos prægtige Taarnstad.
Saa han talte; men skingrende lød, med jublende Tilraab,
Rundt fra Snekkernes Leir Achaiernes stormende Bifald,
Dig, Odysseus, prisende lydt, og den herlige Tale.
Derpaa tog nu til Ords den gamle gereniske Nestor:
Himmel! hvor reent barnagtigt I svadse paa Thinge jer Tid bort,
Ret, som umyndige Børn, der ei vide hvad Kriger, og Krigsdaad!
Hvor er nu Løfterne? hvor de med Eed bekræftede Tilsagn? —
Skal da nu blive til Røg hvert Raad? hver mærkelig Beslutning?
Hvert Pagtoffer af Viin? hvert tillidfordrende Haandslag?
Stedse med Ord kun vi stride, mens intet i Gierning til Udgang
Tegner endnu, saa længe vi her og dvæled, dvæle.
Atreus Søn! herefter, som før, med urokkelig Fasthed,
Før du de Danaers Hære til Kamp i standende Feldtslag!
Agt du for intet de to eller tre, som i Smug med hinanden
Raadslaae: (hvad dem dog aldrigen blir, trods Længeselen, opfyldt)
Hiem til Argos at gaae, forinden man veed, om Kronions
Løfte forjatted os sandt? eller og forjatted os usandt?
Thi jeg siger, os vinkte den høieste raadende Gud, Zeus,
Paa den Dag, vi besteg de lethenglidende Snekker.
Alle I Danaer, Død og Fordærd at bringe de Troer.
See! thi han gav os et lykkeligt Tegn: det lynte til høire.
Derfor vende sig ingen herfra, sig skyndende hiemad,
Før han har sovet i Seng med een af Troernes Qvinder,
Før han har hevnet vor Helenas Angst og eensomme Sukke!
Længes dog hin eller den end efter Hiemmet med Utaal,
Vove han, mig at berøre den glindsende bugede Snekke,
At han for alle den første paa Stand maa finde sin Bane!
Altsaa tænk du, o Hersker, paa Raad, og hør dem af andre!
Ikke dit Hierte forkaste det Ord, jeg taler, som daarligt:
Opstil, Stamme ved Stamme, ved Slægt Slægt, Folket, Atrides,
At een Slægt hos den anden, og Stamme hos Stamme maa fremstaae!
Giør du nu det, og adlyde de Danaer dig, vil du klart see
Hvilken af Førerne selv der er feigest, og hvilket af hvert Folk
Tapperst; thi hver da for sig, udmærkt, vil kæmpe paa sin Viis.
Og du erfarer, om hindrer vor Seir guddommelig Almagt,
Eller og Mangel paa Mod i vor Hær og Mangel paa Krigsklygt.
Ham giensvarende talte den mægtige Drot Agamemnon:
Sandelig, Olding! i Raad du Hellenerne samtlig beseirer!
Havde dog, Zeus o Fader! og Pallas Athen’! og Apollon!
Jeg ti Drotter, som dig, i Krigsraad blandt de Hellener,
Snart da bøiede sig den herskende Priamos Taarnstad
Under vor knusende Magt, og sank nedstyrtet i Støvet!
Ak! men den skyeskioldvæbnede Zeus tilsendte mig Uheld,
Da han i Kiv forvikled mig her, og forfængelig Tvedragt:
See! thi jeg og Peliden ueenige blev for en Møes Skyld,
Vexlende Bitterhedsord; og jeg selv begyndte vor Skiendsmaal.
Hvis vi engang os igien med hinanden forlige, da sikkert
Udebliver ei Troernes Fald eet eeneste Dagbøgn.
Dog nu til Maaltid gaaer, at paa Stand kan rustes til Angreb!
Hver omhyggelig pudse sit Skiold og skiærpe sit Haandspyd,
Hver med Omhu fore tilgavns de hurtige Heste,
Hver og besigtige nøie sin Vogn, og berede til Slag alt,
At den udslagene Dag vi kan stride den strængeste Stridskamp!
Thi vi vil før os ei hvile, ja selv ei raste det mindste,
For, ved sin Ankomst, Natten, os kielende Modet, adskiller!
Strømme vil Sveden, om mangt et Gehæng, fra Brystet paa Skioldets
Dækkende Værn; og mangen en Arm mat synke med Spydet!
Strømme vil Sveden af mangen en Hest for den glimrende Stridsvogn!
Men, hvis fra Kampen sig holdende fiern, jeg finder en Nidding
Skiult ved de snablede Snekker, omsonst vil en saadan sig omsee,
Hvor han skal flye Rovfuglenes Sværm og de stimlende Hunde!
Saa han talte. Da skreg Achaierne. Som naar en Branding,
Hævet af Sydorkanen med Magt, fra det nederste Havdyb
Bryder i brusende Brag mod den bratfremskraanende Fieldpynts
Stedse besqvulpede Brink, der er udsat Stormenes Anfald.
Alle fra Sædet opsprang, og fordeelt i Snekkernes Strandleir,
Redte til Maaltid flux. Rundt steg fra Teltene Røgdamp;
Og til de evige Guder de offrede, andre til andre,
Bedende: Skiændsel i Kampenes Brag, og Døden, at undflye,
Men Agamemnon selv, Hærføreren, offred en Oxe,
Stærk, femaarig, og feed, til den altingraadende Gud Zeus;
Og lod kalde til Offret Achaiernes Føreres Ældste:
Nestor fremmest og først, og Idomeneus, Creternes Hærdrot;
Ajaxbrødrene siden, og Tydeus Søn, Diomed;
Endelig og den siette, den Gudernes yndling, Odysseus.
Ukaldt kom af sig selv Kampraaberen, Drot Menelaos,
Ahnende Broderens Sorg og Trang til broderlig Medhielp.
Alle nu stod om Nøddet, og toge det hellige Bygmeel;
Mellem dem hæved sin Røst, bonfaldende, Drot Agamemnon:
Zeus, du Valde! du Kraft! skyemørknende! Hersker i Høiluft!
Lad før Solen ei sænke sig ned, end Mulmet ei bredes,
For fra sin Høide jeg styrter i Gruus ned Priamos Taarnborg;
Før giennem Portene sees udslamme den tærende Lue;
Før jeg paa Hektors Bryst med dybt indtrængende Staal har
Brynien splitted, og rundt om hans Fald henstyrtede Næsegruus
Hver af hans Fæller har bidt med skiærende Tænder i Jorden!
Saa han bad. Dog hans Raab bønhørte ei Kongen Kronion;
Offeret kun han annammed, og sendte ham Trængselers Trængsel.
Men da nu Bønnen var endt, opkasted de Bygget, og nedad
Bøiede Halsen paa Nøddet, og slagted det; trak saa dets Hud af;
Udskar Bovene først; omvikled dem siden med Flommen,
Dobbelt; og oven paa dem de lagde det plukkede Smaakiød.
Dette forbrændte de sammen paa Baal af tørrede Qviste;
Vendte saa, stukne paa Sped, Indvoldene langsomt for Ilden.
Men da de Bovene havde forbrændt, og Fyldingen forsmagt,
Skar de det øvrige Kiød og smaat, og stak det paa Haandsped.
Risted det varlig for Ilden, og trak tilbage det Stegte
Da de med alt nu færdige var, og Maden beredt stod,
Spiiste de sammen; og hver sin Bekomst fik rundelig tildeelt.
Men da nu Hungerens Krav og Tørstens fuldelig stilt var,
Udbrød Gangernes Tammer, den gamle ærværdige Nestor:
Atreus herlige Søn, Mandskarernes Drot, Agamemnon!
Lad os med Snak nu ei spilde vor Tid, og længer ei dvæle
Med at begynde det vigtige Værk, Zeus vinked os Held til!
Lad nu Herolderne flux med høit Raab kalde tilsammen
Alle de kobberomskiærmte Hellener ved Skibenes Strandleir!
Vi selv vandre da vidt giennem Hæren, nu herhen, nu derhen,
Gydende Mod dem i Brystet, og lyst til stormende Feldtslag!
Talt; og hans Ord adlød Mandskarernes Drot, Agamemnon:
Flux, han Herolderne bød, med lydthenskingrende Stemmer
Kalde tilsammen til Slag de haarlokfavre Hellener.
Skingrende raabte de lydt, og flux var Mængden forsamlet.
Rundt om Atriden og stimled de gudstadfæstede Drotter,
Ordnende Hæren. Foran gik selv Gudinden Athene,
Høit med Ægiden, det evig i Pragt tidtrodsende Gudskiold:
Hundred af pureste Guld skiønt virkede flettede Qvaste
Hang om dets Rand, hver eene for sig er heelt Hekatomb værd.
Hermed, rundt om lysnende, foer, bliktindrende selv, hun
Giennem Achaiernes Hær, og formante til Jil; og i hvert Bryst
Gydende krigerisk Kraft, opslammed hun alle til Striden.
Samtlige tyktes nu sødere Kamp og buldrende Krigslarm,
End i de glindsende Snekker at vende til elskede Hiemstavn.
Som naar fortærende løber en Ild, antændt i en Granskov,
Opad Fieldenes Ryg mod Skyerne, lysende fiern hen;
Saa fra den vandrende Hær, da de blinkende Rustninger fremgik,
Foer en bevægelig Glands, vidtlysende, høit imod Himlen.
See! men, som vildt Trækfuglenes Sværm i utallige Skarer:
Storkenes Hær, Vildgiæs, og en Trop langhalsede Svaner,
Over den Asiske Sump og Caystrios staaende Vande,
Herhen og derhen flagrende først paa svævende Vinger,
Sænke den tonende Flugt mod den lydt giensusende Søekyst;
Saa de nu styrted fra Snekkerne hen og Teltene, tropviis,
Til den skamandriske Bred, mens Jorden dundrede rundtom
Skrækkelig rystet af Føddernes Trin, og Hovenes Trampen.
Stilte nu stode de der paa Skamandros blomstrende Slette:
Mange, som Løv, og som Knoppe paa Træer i blomstrende Foraar.
Men, som en talløs Vrimmel af rundtom mylrende Fluer,
Stimler tilsammen i Hobe til Hyrdernes Hytte, naar Solen
Smiler i liflige Vaar, og af sød Melk Bøtterne fyldt staae;
Saa tæt stod hos hinanden de haarlokfavre Hellener,
Stillede her mod de Troer, med Ødelæggelsens Krigstørst.
Dog, som erfarene Hyrder man seer, vildtstreifende Geeder
Skille med Mag, skiendt Hiordene mængt hiemvende fra Græsgang;
Skilled og Førerne hine, dem ordnende, herhen og derhen,
Alle til Slag. Men i Midten den herskende Drot, Agamemnon
Høined især sig, i Hoved og Blik den tordnende Gud lig,
Poseidaons Bryst, og i vældige Lænder en Ares.
Ret, som i Hiorden en Tyr høit over det lavere Hornqvæg
Hæver sig stolt, og i græssende Flok vidtkiendelig fremgaaer;
Saa gik den Dag straalende frem i Mængden, Atriden,
Samtlige Kiæmper fordunklende rundt, forklart af Kronion.