Versfod

        Fod (Versefod), i den antikke Metrik Benævnelse for en rytmisk Enhed, en Forbindelse af lange og korte Stavelser; ved saadanne Enheders Sammenstilling dannes Verset (Verselinien). De simpleste Former er: — ⏑ ⏑ Daktyl, ⏑ ⏑ — Anapæst, — ⏑ Trokæ, ⏑ — Jambe. Uegentlige Fødder er saadanne, der bestaar udelukkende af lange ell. korte Stavelser og bruges som Erstatning for andre Fødder, f. Eks.: — — Spondæ, ⏑ ⏑ ⏑ Tribachys; i videre Forstand bruges F. om en Kombination af fl. Fødder, f. Eks. Dochmius. Se i øvrigt Rytme.

        Versefod, se Fod og Metrik, S. 1026.