Metafor
Metafor (gr.), Overførelse, et overført, billedligt Udtryk, i hvilket Billedet umiddelbart indsættes for Sagen. I denne dristige Sammenligning ligger Kilden til hele Poesiens Billedlighed, den fælles Rod for Mytologi og Poesi, der er grundet i selve Sprogets Natur, idet alle aandelige Udtryk har deres Udspring fra Rødder, der betegner noget sanseligt, som naar der af Rødder, der betød at »skinne, glimre«, ikke blot dannedes Navne som Sol, Maane, Stjerne, Menneskets Øje, Guld, Sølv, Leg, men ogsaa Glæde, Lykke, Kærlighed. Dybere set grunder M. i selve Menneskets Natur som Dobbeltvæsen af Sjæl og Legeme, et aandeligt Indre og et sanseligt Ydre, idet en følelsesbetonet og sindsbevæget Fantasi uvilkaarligt efter denne Analogi vil have Tilbøjelighed til at give det aandelige et sanseligt, anskueligt Udtryk og omvendt i alt legemligt vil indføle noget psykisk, personificere og symbolisere. En gensidig Overførelse af Indre i Ydre (Aand i Natur) og omvendt finder saaledes Sted, og det mest uvilkaarlige Udtryk derfor er M. Den faar sin poetiske Bet. derved, at den giver Sproget Ynde, Kraft og Glans ell. fængsler ved Nyhed, Vid og Dybde, ved denne ejendommelige Sammensmeltning af Indre og Ydre, Aand og Natur. M. kan gaa i 4 Retninger: den kan sætte sanseligt for sanseligt, som naar vi bruger Udtrykket Kindens Roser for Kindens Rødme ell. Nattens sorte Slør for Mørket (Forskønnelsens M.); den kan sætte sanseligt for aandeligt som i Udtrykkene »Vredens Sky«, »Lidenskabens Storm«, »Hjertets Guld« (Anskuelighedens M.) ell. aandeligt for sanseligt som i den personificerende M., der inderliggør Naturen, som i »Stormens Vrede«, »Orkanens Lidenskab«, »rugende Mørke«, »smilende Enge«; endelig er en fjerde Form, der sætter aandeligt for aandeligt, abstrakt for abstrakt, mulig, men lidet brugt, da den savner Anskuelighed. Eksemplerne viser, at det er ejendommeligt for M., at Grundbegrebet bliver staaende, medens en Side af det udtrykkes ved et Billede. Falder Grundbegrebet ogsaa bort og erstattes dristigt ved et Billede, som i Livets Morgen for Barndom, taler vi om et metaforisk Billede.
