Feuilleton

        Feuilleton [da. följ_ə’tåŋ, fr. fö.j’tå]. Saavel Navn som Genstand stammer fra Frankrig. Ordet F., der er Diminutiv af feuille, »Blad i en Bog«, betyder egl. »et lille Blad«, og netop som et lille Tillægsblad til det store Dagblad optræder F. første Gang i Journal des débats for 28. Jan. 1800, meddelende Teaterprogram, Fortegnelse over nys udkomne Bøger, Modeartikler, Reklamer, Annoncer o. l.; ind imellem var for Afvekslings og Underholdnings Skyld strøet Epigrammer, Gaader, Rebusser o. l. Kort efter fik Teaterkritikken anvist sin Plads i F., og under Redaktion af J. L. Geoffroy vandt denne ny Afdeling af Bladet, særlig efter at Jules Janin 1836 knyttedes dertil som Teateranmelder, saa meget Bifald, at den blev aldeles uundværlig; den rykkede ind i selve Bladets Spalter som en særlig, fra den øvrige Tekst ved en Streg adskilt Bestanddel og udstraktes til at omfatte fl. og fl. Omraader af det litterære, videnskabelige og kulturelle Liv. Denne Form for F. optoges af de øvrige Pariserblade, og der uddannede sig en særlig Feuilletonstil, vittig, causerende, underholdende; Frankrigs bedste Penne har i Tidens Løb givet deres Bidrag til F. og hævet den til litterær Rang. — Et nyt Felt, af overordentlig Bet. og Rækkevidde, aabnede sig for F., da Emile de Girardin i Midten af 1830’erne gav de spændende og underholdende Romaner Plads i F. i det af ham stiftede Blad La Presse. Det skabte en særlig Romangenre; Alex. Dumas père og Eugène Sue gik i Spidsen; Pariserbladet Le siècle fik et Utal af nye Abonnenter ved den førstes Les trois mousquetaires (1844), dets Fælle Le constitutionel ligesaa ved den sidstes Le juif errant (1844), og Forfatterne selv fik uhyre Summer i Honorarer.

        Fra Frankrig bredte de to Former for F.: den æstetisk-ræsonnerende og den underholdende sig over hele Europa og blev faste Bestanddele af de store Dagblades Tekst — undtagen i England, hvor Aviserne har anset den Slags Stof for sig uvedkommende og henvist det til særlige Magazines og Serials.

        I Danmark blev den kritisk-vejledende F. indført 1844 i det af Carl Ploug redigerede Dagblad »Fædrelandet« og kom i Tidens Løb ved sit vel afpassede Indhold til at spille en stor Rolle for den danske Læseverden. En lettere, mere causeriagtig Form gav Erik Bøgh F. 1860 i Dagbladet »Folkets Avis«, hvis F. af Forf. selv er udg. i Bogform under Titlen »Dit og Dat«. I den moderne danske Presse er denne Form for F. dog kun blevet fastholdt i Dagbladet »Politiken«, som 1905 med en F. af Georg Brandes (»Den Svageres Ret og Pligt«) gjorde F. (»Kroniken«, som den snart kaldtes) til en fast dagl. Bestanddel af Bladet. Derimod er Roman-F. uadskilleligt forbundet med ethvert dansk Dagblad, selv det i Omfang beskedneste; den indførtes 1845 af Dagbladet »Flyve-Posten« med en Oversættelse af Eugène Sue’s »Den evige Jøde«, og 1849 fulgte »Fædrelandet« i det anviste Spor ved i sin F. at paabegynde Charles Dickens’ »David Copperfield« i L. Moltke’s Oversættelse.