Epigram

        Epigram (gr.) var hos Grækerne opr. en Indskrift paa en Offergave, et Gravmæle o. l., der skulde betegne Genstanden og dens Bet. Det fik snart en poetisk Udformning, ja blev en selvstændig Digtart (en Gren af den kontemplative Lyrik ell. Tankedigtningen), der i en kort, knap, afrundet Form (hos Grækerne i Alm. et Distichon) udtrykte et følelsesbetonet Tankeindhold, der tilspidses til en komisk ell. aandfuld Pointe. Lessing (»Anmerkungen über das E.«, 1759) forklarer det som et lille Digt, der i Indskriftsstil vækker vor Opmærksomhed og Nysgerrighed over for Emnet, holder den svævende et Øjeblik og saa tilfredsstiller den. I den (ell. de) første Linier vækker det vor Forventning, i den anden (ell. flg.) løser det den paa uventet sindrig ell. pikant Maade: i Distichonet vækker Heksametret Forventningen, Pentametret indeholder Løsningen. E. virker altsaa ved de formelle Følelser af Forventning og Løsning og ved en logisk-pikant Pointe: »Se, hvad Du aldrig saa, min Ven! — To slette Vers fra Vibes Pen«. For øvrigt tillader E. den største Frihed i Indhold som i Form, det kan være gnomisk, satirisk, lyrisk. — De talrige E. af gr. Digtere (Simonides var den ypperste E.-Digter), i hvilke den højeste Ynde veksler med den kækkeste Vittighed, blev i den byzantinske Tid samlede i omfangsrige Antologier, af hvilke vi har fl. Romerne anvendte E. nærmest i satirisk Retning (Martial). Hos de romanske Folk var E. i Middelalderen og i 16. Aarh., særlig hos de paa Latin skrivende Humanister, et Vaaben til Spot, i den ital. Litt. gik det imidlertid efterhaanden over i Madrigalens og til Dels Sonettens Form. I Frankrig yndedes E. meget, særlig efter Marot. I England efterlignede J. Owen Martial i lat. E. Det kunstmæssige E. i det tyske Sprog, der sluttede sig til de gl., begyndte først i 17. Aarh.; det betydeligste i denne Retning ydede Logau med sine »Sinngedichte«. Schiller’s og Goethe’s talrige E. er nærmest smaa Tankedigte, der indeholder Sandheder i en aandfuld Form, kun i »Xenien« hvæsser de E.’s Brod. — Epigrammatiker, Forf. af Epigram; epigrammatisk, kort og fyndigt, rammende, bidende.