Willum Worm (1698–1737)
Worm, Villum, 1698—1737, Hofretsassessor og Digter, var en Søn af ovennævnte Professor Ole W. († 1708). W. er født i Kjøbenhavn 29. Avg. 1698, blev Student 1715 og efter en Udenlandsrejse Assessor i Hofretten 1723. Et Par Aar ejede han den fra Bartholinernes Historie bekjendte Hagestedgaard ved Holbæk, men sad alligevel efter Fætteren Luxdorphs Vidnesbyrd i trange Kaar, hvad der ogsaa fremgaar af hans versificerede Ansøgning om Embede i Helsingør 1733. Hans Helbred var svageligt, og han døde i en ung Alder og ugift 11. April 1737.
W.s til Dels i Luxdorphs Verssamling trykte Digte tyde dog paa et livligt Sind og en vis Receptivitet, om end ikke paa fremtrædende digterisk Ejendommelighed. Foruden alexandrinske Brude- og Ligvers i gammel Stil, der til Dels ere skrevne i andres Navn, og hvis største Fortrin er deres forholdsvise Korthed, har han efterladt erotiske, undertiden noget slibrige, Hyrdedigte, prægede af tysk Billedpragt og Bombast, bl. a. en Oversættelse af den samtidige sachsiske Hofdigter Bessers «Schoosz der Geliebten», som blev udgiven af Sandvig (XIV, 600) 1771 under Titelen «Celadon og Chloris». Men han skrev ogsaa lettere Poesier i galant-spøgende fransk Aand, om ikke just i fransk Form, og tilhører i det hele en Overgangstid, hvor den 1. og 2. Schlesiske Skoles Stilretning brydes med den begyndende franske. Han er heller ikke uden Kjendskab til fremmede Sprog og Litteraturer; han digter baade paa Dansk, Tysk og Latin og oversætter Oder af Sappho, tyske og franske Digte, saaledes en bekjendt religiøs Sonnet af Desbarreaux og Brudstykker af Corneilles Ungdomsarbejde, Komedien Mélite.
W. besad imidlertid ogsaa en satirisk Aare. I et fra Tysk oversat eller bearbejdet Bryllupsdigt behandler han ikke blot Themaet om onde Hustruer, men kommer ind paa saa brændende Æmner som Pietisteri og indfødtes Tilsidesættelse i Statstjenesten. Et mindre heldigt Udslag fik denne Tilbøjelighed i hans, først af Chr. Bruun i «Fr. Rostgaard og hans Samtid» II trykte, meget nærgaaende og personlige Paskvil mod den 1730 afskedigede Oversekretær Chr. Møinichen (XII, 37), som havde spillet en Hovedrolle i Inkvisitionskommissionerne fra Frederik IV’s sidste Aar.
Nyerup og Rahbek, Den danske Digtekunsts Hist. IV. Samme, Digtekunsten under Frederik V, LI. N. M. Petersen, Den danske Litteraturs Hist., 2. Udg., IV, 320.
1698
Worm født i Kbh.
1699
Frederik IV (1671–1730) udråbes til konge.
1700
Danmark går over til den gregorianske kalender.
1702

Sir Godfrey Kneller: Portræt af Sir Isaac Newton, malet i år 1702.
1711
Byldepesten hærger hele Danmark og dræber bla. en trediedel af Københavns indbyggere.
1713
Den franske oplysningsfilosof og forfatter Denis Diderot født. (død 1784)
1715
Student fra Herlufsholm.
1716
Opnår baccalaureus-graden.
1719

Balthasar Denner: Peter Wessel Tordenskiold, 1719. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
1720
Tordenskjold dør i duel.
1721
Hans Egede grundlægger Godthåb.
Rejse i Tyskland og Holland.
1723
Assessor i Hofretten.
1724
Ophold i Paris.
Jens Schielderup Sneedorff født.
1725
Køber Hagstedgård ved Holbæk.
1728
Storbrand i København ødelægger 1670 huse.
Peter Frederik Suhm født.
1730
Christian VI (1699–1746) udråbes til konge.
1733
Stavnsbånd indføres
1734
Det andet guldhorn findes ved Gallehus, Tønder.
1737
Worm død.
1972
Worm: Digte.