Percy Bysshe Shelley (1792–1822)

Shelley, Percy Bysshe, eng. Digter, f. paa Herregaarden Field Place i Sussex 4. Aug. 1792, forulykket paa en Sejltur i Bugten ved Spezzia 8. Juli 1822. Han hørte til en gammel Familie af Landadelsmænd, og hans Fader var en Type paa en saadan, indskrænket og selvbevidst. S. blev først sat i en mindre Skole og kom derpaa, 12 Aar gl, til Eton. Her viste hans Afsky for Raahed og Herskesyge sig, idet han satte sig imod de store Drenges Tyranni. At han allerede her har udtalt sig mod al Slags Autoritet, ogsaa paa det religiøse Omraade, viser det Øgenavn, hans Kammerater gav ham: Ateisten S., et Navn, der kom til at følge ham Livet igennem og lagde ham for Had i Datidens bornerte Samfund. 1810 kom han til Oxford, hvor han dog kun blev et halvt Aar. Han forfattede nemlig en Brochure: The Necessity of Atheism og sendte den om til forsk., bl. a. til Biskoppernes Overret, idet han bad om, at man I vilde gendrive hans Grunde; men Følgen blev kun, at han blev vist bort fra Univ. Hans Fader blev naturligvis rasende over denne Skandale, og han tog derfor ikke hjem, men rejste til London. Her gjorde han Bekendtskab med en 16-aarig ung Pige, Harriet Westbrook, Datter af en forhenværende Hotelvært. De to unge forelskede sig i hinanden, og da hendes Fader ikke syntes om den Indflydelse, S. havde paa hende, og ikke vilde lade hende slippe for at gaa i Skole, beklagede hun sig til S., og han bortførte hende da og rejste til Edinburgh med hende, hvor de giftede sig. Efter at Forældrenes første Vrede havde sat sig, fik det unge Par en saadan Understøttelse fra begge Fædrene, at de kunde leve, og i den flg. Tid boede de mange forsk. Steder, indtil de endelig slog sig ned i London, hvor Harriet 1813 fødte en Datter, en Søn blev født Aaret efter. Imidlertid fandt S. sig ikke tilfreds i dette lidt overilet indgaaede Ægteskab; Harriet har næppe forstaaet ham, og han har heller ikke været let at leve sammen med. Hans Fantasi beherskede ham i en saadan Grad, at han ikke altid selv vidste, hvor Virkeligheden hørte op og Drømmen begyndte; og dertil kom, at han var legemlig syg og ofte maatte bekæmpe sine Smerter med Opium. I London gjorde han 1814 Bekendtskab med Mary Godwin, Datter af Forf. William Godwin, hvis Skrifter havde haft stor Indflydelse paa ham. Han forelskede sig i den 17-aarige Pige, hvis Anskuelser var lige saa fri som hans, og da han efter sin Opfattelse ikke følte sig bundet af sit Ægteskab, bortførte han Mary, med hvem han nu levede i et frit Ægteskab. 1815 dør hans Bedstefader, og han arver et Gods, som hans Fader overtager mod at sikre ham en aarlig Indtægt af 1000 L. St., af hvilke han udsætter 200 L. St. for Harriet og hendes Børn. Han bor nu en Tid sammen med Mary nær ved Windsor-Skoven, men rejser 1816 til Schweiz, hvor de ved Genfer-Søen træffer sammen med Byron. Mellem S. og Byron opstaar der et varmt Venskab, og Byron bliver stærkt paavirket af S.’s Væsen og Digtning. Om Efteraaret vender de tilbage til England, og her styrter Ulykkerne ind over S. Harriet begaar Selvmord, og hendes Fader tvinger ad Rettens Vej S. til at udlevere Børnene. Kanslerretten udtaler, at Børnenes Opdragelse ikke kan betros S. p. Gr. a. hans umoralske Vandel og ateistiske Anskuelser; de overgives til en Præst, men S. maa betale Femtedelen af sine Indtægter for deres Opdragelse. Han var ramt i sit Væsens inderste; hans Digt til Kansleren, Lord Eldon, er en dybt krænket Faders Fortvivlelsesskrig. Han gifter sig nu med Mary og forlader England for ikke mere at vende tilbage. Sine sidste Aar tilbringer han i Italien, hvor Byron 1822 bor sammen med ham i Pisa. I Juli sejler han paa sin Lystkutter til Livorno for at hilse paa Leigh Hunt, og paa Tilbagevejen gik Baaden under med Mand og Mus. 14 Dage efter blev Liget fundet og senere paa Byron’s Foranstaltning brændt paa Stranden. Asken blev nedsat paa den protestantiske Kirkegaard i Rom, og paa hans Gravsten lod hans Hustru sætte Indskriften Cor Cordium , »Hjerternes Hjerte«. S. var en blaaøjet, ungdommelig Skikkelse af en egen, aandig Skønhed, og hans Væsen var Godheden og Mildheden selv, den stærkeste Modsætning til den i hans Tid alm. Opfattelse af ham som et Uhyre ell. en Djævel. — Hans væsentligste Egenskaber som Digter er en enestaaende Følsomhed for alle Indtryk, en storladen, altomfattende Fantasi og et indgroet Had til al ydre Autoritet: dertil kommer saa en lyrisk Sprogevne, der faar hans Vers til at svulme af Musik. Af hans større Digte kan nævnes: Queen Mab (1813), Alastor, or the Spirit of Solitude (1815), The Revolt of Islam (1817), med voldsomme Angreb paa Religion, Stat og Ægteskab, Rosalind and Helen (1818), en Novelle paa Vers, særlig rettet mod Ægteskabet, Julian and Maddalo (1818), en Dialog i novellistisk Iklædning, Julian er S. selv, medens Maddalo er Byron; The Cenci (1819), en mørk, historisk Tragedie, der i meget minder om de bedste Elisabethanske Tragedier, Oedipus Tyrannus; or Swellfoot the Tyrant (1820), en voldsom Satire mod Georg IV, The Witch of Atlas (1820), et Digt, der er baaret af storladen Fantasi, Prometheus unbound (1820), et mægtigt lyrisk Drama, Adonais (1821), en Elegi over Keats Død. Dog er det maaske i de smaa lyriske Digte, at S. er naaet højest. Som Perler i engelsk Lyrik kan her nævnes: To a Skylark , The Cloud , Ode to the West Wind , The Sensitive Plant , To Night . — Af S.’s Værker er foruden nogle mindre Digte (bl. a. i »Eng. Digte og Sange«, oversatte af Chr. Collin [Oslo 1903]) Beatrice Cenci oversat af Johannes Magnussen (1878), »Den løste Prometheus« af Ad. Hansen (1892) og »Den følsomme Blomst« af Sophus Clausen (1906). — S.’s Værker er udgivne mange Gange; her kan nævnes hans Hustrus Udg. 1839, 4 Bd, tillige med Breve og Essays 1854, Rossetti: Works of S. (3 Bd, 1878, ny Udg. 1894). En god etbinds Udg. er Dowdens (1890); den bedste Udg nu er: Th. Hutchinson, The Complete Poetical Works of S. (1904). The Letters of P. B. S. ed. by Roger Ingpen (2 Bd, 1909). ( Litt .: T. Medvin , The Life of P. B. S. [2 Bd, 1847]; J. A. Symonds , Life of S. [i Serien English Men of Letters ; 2. Opl. 1887]; E. Dowden , Life of S. [2 Bd 1886, ny Udg. 1896], et grundigt og godt Værk. Se ogsaa G. Brandes , »Naturalismen i England« [»Hovedstrømninger«, 4. Del]; Clutton Brock , S. the Man and the Poet [1909]; S. and the Unromantics by Owen Ward Campbell [1923]; H. N. Brailsford , S. Godwin and their Circle [ Home University Libr. ]). (T. L.). I. O.