Alfred Ipsen (1852–1922)

Ipsen, Peter Alfred Buntzen, f. 1852, Forfatter. Alfr. I. er født paa Christianshavn 17. Marts 1852. Hans Slægt havde hjemme i Dänischwold, hvorfra Farfaderen kom her ind i Aarhundredets Begyndelse. Forældrene, Handskemager, siden Arbejdsmand, Diderik Heinrich Buntzen og Martha f. Hansdatter, døde med faa Dages Mellemrum under Koleraepidemien 1853; deres mange Børn spredtes rundtom; det yngste, Alfred, kom i Pleje hos og blev siden adopteret af et barnløst Ægtepar, Hans Steenstrup Ipsen (f. 1808), da Sognepræst til Rørbæk-Grynderup-Stenild i Hedeegnen nord for Hobro, og Johanne Marie Christiane f. Møller (f. 1814). 1862 forflyttedes Plejefaderen til Gimming-Lem ved Randers, og 1864 blev Alfr. I. sat i Skole i denne By. Han blev Student fra Aarhus 1872, var saa et halvt Aars Tid paa Testrup Højskole, studerede siden Theologi og tog Examen 1877. Allerede som Dreng optoges han af religiøse Grublerier, paavirkedes af Mynster, Kierkegaard og Grundtvig; ved Højskolen blev han ivrig Grundtvigianer. I Studentertiden beskæftigedes han ogsaa mest af religiøse Spørgsmaal; men nu fik Tvivlen Ordet, og selve det theologiske Studium førte ham bort fra Kristendommen og ind i fritænkersk Agitation. Efter Examen studerede han engelsk Sprog og Litteratur, blev Journalist, bl. a. ved «Morgenbladet», opholdt sig 1879 nogle Maaneder i London, var efter sin Hjemkomst et Par Aar Sproglærer i Odense, men tog derpaa blivende Ophold i Kjøbenhavn. – Hans første Skrift var en polemisk Piece: «Det social-litterære Nytaarsslag» (1880), et Indlæg for G. Brandes (der for øvrigt ikke har indvirket synderlig paa I.s Livsanskuelse). «Stat og Kirke» (1882) er ligeledes et polemisk Lejlighedsskrift. Siden har I. søgt Kunstens fredelige Egne. Et Par Digtsamlinger, «Ad grønne Stier» (1883) og «Sonetter og Sange» (1884), fulgtes af «Mephistopheles» (1887), et stort anlagt dramatisk Digt, hvori han ud fra Selvoplevelse vilde vise, hvordan forkert Opdragelse, Fantasteri og mangelfuldt udviklet Virkelighedserkjendelse kunne ødelægge den enkeltes og Slægtens Liv. Et Bind «Fortællinger» udkom 1889. S. A. rejste I. for det Anckerske Stipendium til Holland, Belgien, England og Paris. Længst opholdt han sig i Nederlandene, hvor han samlede Stof til sin Bog «Holland» (1891), der er oversat paa Hollandsk og har vundet meget Bifald. Før Rejsen havde han skrevet Text til Ennas Opera «Hexen» (opført i Jan. 1892) paa Grundlag af Fitgers Drama af samme Navn. 1892 udgav han «Flores og Blanseflor», en fri digterisk Bearbejdelse i nydelige og naturlige Vers af den gamle Roman. Spredt i forskjellige Blade har han skrevet en Mængde Digte, Afhandlinger og Fortællinger. – Desuden har han oversat mange fremmede Forfatteres Skrifter i bunden eller ubunden Stil, f. Ex. Gottfr. Keller, Byron, bl. a. «Dommedagssynet» og «Beppo» (1891), Heine, «Tyskland» (1890), og udgivet ældre dansk Litteratur, f. Ex. «E Bindstouw» med en ny Textrecension, og «En Sjæl efter Døden», udførlig kommenteret (1893). I. blev 1885 gift med Agnes Susanne Elisabeth Miller (f. paa St. Croix 22. Nov. 1858), Plejedatter af Overlæge, Etatsraad Benoni Knudsen og Susanne Elisabeth f. Miller.
1852
Ipsen født i Kbh.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
1869
Suez-kanalen færdigbygget.
1871
Georg Brandes indleder sine forelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Harald Slott-Møller: Georg Brandes på Universitetets talerstol, 1889–90.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1876
Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1880
Ipsen: Det social-literære Nytaarsslag.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
1883

Ipsen: Ad grønne Stier.
1884
Christiansborg brænder.

Ipsen: Sonetter og Sange.
Dagbladet Politiken udkommer første gang.
1888

Hip, hip, hurra! Kunstnerfest på Skagen, 1888, olie på lærred, 134,5 × 165,5 cm. Göteborgs konstmuseum.
1890
1892

Ipsen: Flores og Blanseflor.
1894
Ipsen: Ekko.
Ipsen: Kantate.
1898
Ipsen: Fra Fantasiens Laud.
Ipsen: Prolog.
1901
Systemskiftet. Venstre overtager magten i Danmark efter at have været i flertal i folketinget siden 1872.
Engelske Dronning Victoria dør — Edward VII krones.
Per Lange født.
1903
Danmarks første biograf åbner i København.
Brødrene Wrights første flyvning.
1905
Einsteins første relativitetsteori.
1906
Ellehammer flyver.
Frederik VIII (1843–1912) udråbes til konge.
Nordisk Film grundlægges.
1909
Ipsen: Fædreland.
1910
Rigshospitalet indvies.
1912
Metersystemet træder i kraft.
Titanic synker.
1914
Første verdenskrig (1914–18) bryder ud.
1915
Danske kvinder får stemmeret.
1916

Slaget ved Somme.
1918
Første verdenskrig ender.
1919
Folkeforbundet stiftes ved Versailletraktaten.
1920
Det nordlige Sønderjylland genforenes med Danmark efter en folkestemning.
1922
Mussolini tager magten i Italien.
Ipsen død.