Nils Kjær (1870–1924)

Kjær [Kæ.r], Nils, norsk Forf., f. 11. Novbr 1870 i Holmestrand. Han blev Student 1890 og Litteraturkritiker i Kria-Pressen. Gennem Studier og Udenlandsrejser fik han stærke Indtryk af Litteratur og Kunst, som han efterhaanden har samlet i en Rk. Essays, sammen med vittige og ironiske Betragtninger over almene ell. aktuelle hjemlige Forhold. Hans første Bog var »Essays« (1895), senere udkom »Bøger og Billeder« (1898), »I forbigaaende —« (1903), »Smaa-Epistler« (1908), »Nye Epistler« (1912) og »Svundne Somre« (1920). 1907 udkom Novellesamlingen »Det evige Savn«. K. er blevet det konservative Publikums forgudede Kausør, skønt hans Aandsform nærmest er en artistisk Anarkisme. Hans Stil er klar og yndefuld, i en ejendommelig Blanding af akademisk og kunstnerisk Udtryksmaade. Sin største Publikumssejr vandt K. 1914 med Skuespillet »Det lykkelige Valg«, en munter politisk Satire, som særlig gaar ud over Forbudssagen og Maalsagen. Paa Nationalteatret gjorde Skuespillet overordentlig Lykke og fremførtes senere paa en Rk. Teatre. Betydeligere og ejendommeligere var Skuespillet »Regnskabets Dag« (1902), som ved Siden af interessant Karakterskildring indeholder en ejendommelig filosofisk-poetisk Stemning af al Tings Forgængelighed. Baade »Regnskabets Dag« og Fortsættelsen »Mimosas Hjemkomst« har Nationalteatret givet i meget interessante Opførelser. Ogsaa Skuespillet »For Træet er der Haab —« (1917), som skildrer Sygdommens psykologiske Virkninger, har været opført paa Nationalteatret. (Litt.: Nærup, »Ill. n. literaturhist.«; Yrjö Korkilainen, »N. K.« [Helsingfors 1907]; Gunnar Heiberg, »Norsk teater«).