Guido Cavalcanti (c. 1250–1300)

Cavalcanti, Guido, ital. Digter, f. omtr. 1255 i Firenze, d. i Aug. 1300. Denne Florentiner deltog som ivrig Tilhænger af »De Hvide« i de Partikampe, der paa hans Tid sønderrev Firenze; navnlig spillede han en Rolle deri, efter at han havde ægtet en Datter af Ghibellinerhøvdingen Farinata degli Uberti, og i en Tvekamp med »De Sorte«’s Fører, Corso Donati, blev C. saaret. Det hed sig, at han var Tilhænger af den epikuræiske Filosofi, hvilket for hans Samtid betød det samme som at være Kætter. Paa Borgerskabets Vegne blev endelig Lederne af de to politiske Partier forviste, deriblandt C. til Sarzana, hvor han fik sin Helsot p. Gr. a. Stedets usunde Beliggenhed; han kom dog tilbage til Firenze, inden han døde. Han var en af Dante’s Venner. I den ital. Lyriks Historie indtager han en ret anseelig Plads; hans Digtning er noget friskere og mere opr. end de øvrige Lyrikeres før Dante, med deres filosofiske Spidsfindighed og skruede Stil. Særlig berømt blev hans Canzone all’ amore og hans Afskedsdigt til Toscana skrevet under hans Landsforvisning. (Litt.: Ercole, G. C. e le sue rime [Livorno 1885]).