Dett er en farlig ting, hvis andre giør at laste
Og dennem deris feyl i næs’ og øyne Kaste
Det er en farlig ting at sige: Du giør det
Som dig ey well anstaar, og det er ikke ret,
Den som vill Fanden slae, maa have Jerne-hænder
Dend Fanden bide vil, maa have skarpe tender.
Er kiedlen grydens spott, hun hende gierne Svar
Væ dig, saa sort du er, der med er sagen klar,
Ont er fra Vange-leed et gammelt svin at wenne
Ont er fra gode Kier en gammel gaas at gienne,
Alt det som laadet er mand ikke svie maa,
Om mand vill Herre-gunst og rigdoms Fylde faa,
Alt dette veed Jeg vell, Jeg veed hvor viit sig strekker
Min Foed at dend sig ey igiennem Skindet rekker
Jeg kiender mine feyl ieg kiender Verdens Iid
At sandhed gaar ad dør, for dend er ilde liid
Dog er Jeg w-forfærdt, de laster at optegne
Som er en Hver gemeen, Vill nogen sig tilegne
Det som Jeg skrevedt har; Lad gaa: dend skarpe luud
Dend heeler skappedt saer, dog dend giør ont i hud.
[ca. 1666]