Til en Brud
(Den 1ste Juni)
(Den 1ste Juni)
Smaa Brudeterners Klynge
I Mark og Eng og Lund
Med Fugletunger synge
I Festens glade Stund.
En anden Pigeskare,
Det stille Blomsterfolk,
Har ingen Toner klare;
Thi bruger det en Tolk.
Syrenens lyse Toppe,
Reist op mod Himlen blaa,
De hviske: See, deroppe
Skal Jordens bryllup staae!
Guldregnens tunge Kjæde
Har strakt sig ned mod Jord;
At Guld betyder Glæde,
Det er et gammelt Ord.
Rødtjørn og Hvidtjørn skrive
Med Lys paa Haabets Grund,
At Smerten selv kan blive
En Livsens Kilde sund.
Tæt Gedebladet snor sig
— og fast om Tjørnens Green;
Det siger: Jeg betroer mig
I Vaar og Høst til Een.
Saa har da hver sin Tanke
Og hver sit Varselsord,
Hver af de Kroner blanke
Een lille Alf beboer.
Men denne Rose liden,
Den tier; thi den veed,
At aldrig endt i Tiden
Er Sang om Kjærlighed.