Johan Sebastian Welhaven (1807–73)

Sydens klare, sommerlune Zone

Gød sin Glands om hendes fagre Vaar;

Alfer fletted, under Lærkens Tone,

Skjønheds Krone i det dunkle Haar.

Nordens Engel vinkede den Hulde

Bort fra Hjemmets blomsterrige Grund,

Bandt om Sydens Krands det straalefulde

Gyldne Smykke i sin Granelund.

Og hun saa med moderømme Tanker

Norges Eden med dets Sølverflod,

Glemte Sydens luerøde Ranker

Blandt Kjerminderne ved Birkens Rod.

Mangt et Billed fra de dybe Dale

Skal med Ømhed følge hendes Fjed,

Sige hende med en stille Tanke,

At hun eier deres Kjerlighed.

Birkens Løv skal krandse hendes Minde,

Milde Roser dølge Kronens Vegt;

Ren som Morgenskjær paa Fjeldets Tinde,

Nordisk Tro skal vogte hendes Slægt.