Der stiger glødende Farvebølger
Fra den spraglede Jord imod Himmelen op,
Og Fugleelskov sin Lykke dølger
I Træers Top.
Der pusler i Løvet, der vrimler i Græsset
Et travlt og fornøjeligt Sommerliv,
Og ude paa Marken ved Kløverlæsset
Rasmus sig fæster en rødmusset Viv.
I Hønsegaarden, hvor Hanen troner
Stolt i Læ af en blomstrende Tjørn,
Kradser og kagler dens mange Koner
Med Snese af dunklædte Hønsebørn.
Paa Grøftekanten, hvor Krusemynten
Dufter frisk efter Nattens Regn,
Roder en Gris med gemytlig Grynten
Og Halen snoet til et Spørgsmaalstegn.
Og Tyren brummer dybt i Bassen,
Og Køerne svarer i høj Diskant,
Medens Per Nilen og Anders Madsen
Tøjrer dem hen ad en anden Kant.
Men svagere bliver Biernes Summen,
Mattere Sommerfuglenes Flugt,
Sjældnere høres Kvægets Brummen,
Og mangt et Blomsterøje er lukt.
Thi Solen daler og Aftnen kommer,
Og Klokkerne ringer tæt herved —
Snart slumrer Alt i den lune Sommer
I stille Fred.