Jeg sidder heroppe i Gavlen,
ud af Vindvet jeg ser —
neden under mig lyder
der Toner fra et Klaver.
Min Bog ligger aaben paa Bordet,
jeg strækker mig i min Stol,
Cigarrøgens Traade slynges
som Islæt i Morgenens Sol.
I Klematissen derude
gaar Spurvekvidderen glat,
Løvet er skyllet metallisk blankt
af Regnen, der faldt i Nat.
Jeg vender mig om — der staar et
Portræt paa det brune Chatol,
og i det samme opdager jeg
i Krogen en glemt Parasol.
Portrætet og Parasolen —
længe paa dem jeg ser;
neden under mig sidder
der En og spiller Klaver.