Tusind blanke Bøsseløb
over tusind unge Skuldre —
Fodslag med et jærnhaardt Smæld,
som om Gaden skulde smuldre —
Kolben vugger let i Haand,
fast om Vristen Støvlen sidder:
Kærnekarle paa Geledder,
Morgensundheds Styrkefond!
Ud i Kæde! fremad il!
i de friske Roeblade
tager Foden kolde Bade . . .
Saa, nu blæses der til Hvil.
Brændevinen gaar paa Rad
bagved Grevens revne Have;
Skaal for Grevens trevne Mave,
den ta’r Vand i Karlsbad.
Langs med Gærdets vaade Vold
ligger vi og venter »Fjenden«,
bandsat fugtig bider Vinden,
Haanden strammes ru og kold . . .
Ser du Skoven? Gul og gusten
skranter Birken, Vinterrusten
æder Bøgen ræverød,
Granen skumler over Død.
Hvem slaar Dødens Tanke hen!
Høst og Død Soldater dyrke,
Høstens mørke Vin har Styrke
til at skylle Mod i Mænd:
den er fyldt paa gyldne Krus,
Saften er forsoningshellig,
Ven og Uvens Blod i Fællig
gennemrisles af dens Rus.