Droning Ingeborg Erick Mendueds
37
37
1.
Det vaar Herr Koning Erick,
hand reed sig vnder Ø:
Feste hand sig Jomfru Ingeborg,
hun vaar saa væn en Mø.
I bede for dem som Krunen skal bære.
2.
det da vaar den Suenske Droning,
hun tager sin Daatter at lære:
Skalt du Droning i Danmarck bliffue,
lad Bonden icke offuer dig kære.
3.
Skatt du icke den fattige Bonde,
forinden sin Kiortel graa:
Fattes dig enten Guld eller Sølff,
du kand det dog vel faa.
4.
Ieg haffuer været i din Faders Land,
i Femtan Aar met ære:
Der er hercken Fattig eller Rig,
som noget skal offuer mig kære.
5.
Suarede det stolte Jomfru Ingeborg,
hun suarede met stor snilde:
Skulde enten Bonde eller Borger mig skylde,
da loed det mig saa ilde.
6.
Det melte den vnge Hertug bold,
oc hand vaar Kongens Broder:
Herre Christ signe det vnge Liff,
som saa vilde suare sin Moder.
7.
Der bleff Silcke oc herlig Sindal,
saa vjt paa Jorden bred:
Det vaar stolte Jomfru Ingeborg,
hun bleff til Standen vdled.
8.
Oc de vunde op deris Silcke Seyl,
GU d vnte dem Børen hin blide:
Seylet de dem til Dannemarck,
mindre end Maanats tide.
9.
De strøge Seyl oc kaste Ancker,
alt paa den huide Sand:
Det da vaar den vnge Koning,
hand rider sin Ganger paa Sand.
10.
I være vel komen Jomfru Ingeborg,
i ere min Hiertens kiære:
Den første Bøn i bede mig om,
den vider ieg eder ti ære.
11.
Den første Bøn ieg beder eder om,
den vide i mig saa gierne:
I giffue mig alle de Fanger løse,
oc Marsk Stigs Døtter aff Jerne.
12.
En anden Bøn i bede mig om,
aller kiæriste Festemø:
Men Marsk Stigs Døttere giffuer ieg icke løss,
de skulle i Taarnet dø.
13.
Det vaar Jomfru Ingeborg
hun bleff i huen saa modt:
I ærlige Mend som førde mig hid,
føre mig aff Landet vd.
14.
I vende eder om Jomfru Ingeborg,
eders Vilie vil ieg giøre:
Aldrig bede i mig om den ting,
ieg vil io gierne giøre.
15.
Dan Koning han taler til sin Drost,
i lade de Fanger op tage:
I lade Herr Marsk Stigs Døttre vd,
oc heden aff Landet drage.
16.
Det vaar stolte Jomfru Ingeborg,
vilde icke paa Danske Jord gaa:
Førend hun fick de Fanger aff Jern,
oc de maatte for hende staa.
17.
Saa dydelig vaar Jomfru Ingeborg,
hende prisede Mand oc Quinde:
De tackede Gud saa mangefold,
at hun vaar kommen til Lande.
18.
Der vaar stor glæde i Fruer Closter,
de Nunner læste oc siunge:
End vaar der mere i Kongens Gaard,
de legte met Danske Tunger.
I bede for dem som Krunen skal bære.