Den tredie Vise om Marsk Stig
31
31
1.
De ere saa mange i Danmarck,
som alle ville Herrer være:
Oc de ride dennem til Riber By,
oc lode sig Klæder skære.
Oc nu staar Landet vdi vaade.
2.
De lode sig skære Klæder aff ny,
vdi graa Munckenis lige:
Det giorde de icke aff anden sag,
de actet deris Herre at suige.
3.
De vocte hannem tit de vocte hannem offte,
de vocte hannem alle tide:
Aller mest vdi den krancke stund,
hand skulde til Finderup ride.
4.
Det volte hun Frue Ingeborg,
Herr Marsk Stigs værn Viff:
Hun lagde met Ranild det Suigefuld Raad,
det kaaste Kong Erick sit Liff.
5.
Ranild hand vaar hendis Syster Søn,
hand tiente Kong Erick saa nær:
Hand siger hannem aff Hiort oc Hind,
huor de i Skoffuen er.
6.
Ieg vil vise eder Hiort oc Hind,
de spille vdi den Lund:
I ride der bort met Racke oc Miønde,
alt paa saa kaart en stund.
7.
Koning Erick beder den liden Smaadreng,
legge sadel paa Ganger graa:
Wi ville ride til Nør Judlands ting,
oc see hure Landene maa.
8.
Hand bad alle sine gode Hoffmend,
i Viborg om Herbere at høre:
Hand tenckte mindst paa den store suig,
som Ranild actet at giøre.
9.
Saa reed Ranild den lønlige stig,
oc Kongen det icke viste:
Det vil ieg for sanden sige,
hand giorde det met stor liste.
10.
De hissede Hiort de hissede Hind,
oc saa effter rasken Raa:
De hissede dem den dag saa lang,
den mørcke Nat gick paa.
11.
Det melte Herre Koning Erick,
hannem vaar om Hiertet vee:
Nu hielpe oss Gud oc S. Gertrud,
wi ere vdaff vor lee.
12.
der saae hand sig lidet omkring,
vdi den tycke Busk:
Fand hand paa saa lidet it Huss,
der brende baade Ild oc Liuss.
13.
Hand gick sig vdi Huset ind,
oc vilde der Lycken freste:
Fand hand der saa skøn en Jomfru,
som nogen vilde Øyne paa feste.
14.
Saa listelig tog hand hende vdi Arm,
oc hilset hende offuer brat:
Høre i det min skøne Jomfru,
ieg soffuer hoss eder i Nat.
15.
Det da suaret den faure Jomfru,
saa hiertelig der hun loe:
Suare i først min ædle Kong Erick,
Frue Ingeborg i besoff.
16.
Suare i først baade for Gud oc Mand,
saa mangen deylig Mø:
I haffue ved ære oc lempe skild,
det vil dog vorde eders død.
17.
Vide i det min skøne Jomfru,
da vide i ocsaa mere:
I sige hure lenge ieg leffue skal,
ieg vider eder løn oc ære.
18.
Suarede det den skøne Jomfru,
giffue i paa mine Ord tro:
Det spørie i at den liden Krog,
som eders Suerd henger paa.
19.
Ville i vide paa dem visse tal,
i telle paa eders Belte:
I vocte eder for de graa Munckis Kappe,
de skiule saa raske Heldte.
20.
Det vaar Herre Koning Erick,
hand effter den Jomfru tog:
Hun bleff borte imellem hans Hender,
saa snart hun sig forslog.
21.
Saa lenge den Jomfru met hannem talde,
da haffde hand Ild oc Lius:
Saa snarligen hun vaar kommen hannem fra,
hand stod i tycken Riss.
22.
Det vaar Ranild der Kongen spurde,
hand gaff hannem saa for suar:
Wi ride nu aff denne tycke Skoff,
medens Maanen skin icke klar.
23.
Her ligger en By de Finderup kalde,
den ligger her aller nest:
Drage wi did i Afften at huile,
det er oss aller best.
24.
Oc did saa ville wi ride at bede,
ind til at Maanen er opskin:
Som mend ved Herr Kong Erick,
eder skeer slæt ingen meen.
25.
Saa rede de dem til Finderup By,
oc bades de der om Huss:
Det vaar silde oc langt vdaff Afften,
slugt vaar baade Ild oc Liuss.
26.
Saa stallede de ind i Finderup Lade,
oc ingen mand dennem kiende:
Det kom icke vdi Kongens Sind,
det skulde saa gange Hende:
27.
Det melte Herre Koning Erick,
alt met saa stor wro:
Ranild du lycke vel den Dør,
som ieg dig der til tro.
28.
Lycke du den Lade Dør met Stang,
som ieg dig der til troer:
Du tenck paa vnge Herre Marsk Stig,
du tenck alt paa hans Ord.
29.
Ieg sette der faare Pind oc Stang,
oc der til Bielcke hin tycke:
Icke er den Mand aff Quinde fød,
den skal met Hender oprycke.
30.
Marsk Stig min Suoger er snar til Sinde,
oc vnderlig i sine Ord:
Som mend min ædle Herr Koning Erick,
hand sidder nu offuer sit Bord.
31.
Viben vil verie for huer den sted,
som vdi Marcken mone staa:
Hun kand icke verie den lille Tue,
som hun skal bygge paa.
32.
Det vaar icke anden Pind eller Stang,
som monne for Dørren staa:
Det vil ieg for sanden sige,
det vaar tho Halm stro.
33.
Det vaar icke anden Bielcke hin tycke,
som hand til Dørren opreiste:
Det vaar en Halmneg læt oc blød,
som veyret strax fra bleste.
34.
Det vaare icke bradere i Laden lagd,
dert gick io der aff Ord:
Saa kom hand stolte Frue Ingeborgs Bud,
vdi den Bondes Gaard.
35.
Der kom ridendis i den Gaard,
de Muncke i Kappe graa:
De tøffuede icke ret saare lenge,
de viste huor Kongen laa.
36.
De stødte paa Dørren det vaar vden skemt,
de stødte met Glaffuend oc Spiud:
Du stat op Herre Koning Erick,
oc gack hid til oss vd.
37.
Det suared vngen Herr Ranild,
oc saa tog hand paa:
Icke er her Koning Erick inde,
i tør det aldrig tro.
38.
Hand kaste offuer sin Herre met hast,
til lige baade Hø oc Straa:
Hand pegte saa giørligen til den sted,
som Herr Kong Erick hand laa.
39
De slucte de Voxliuss vd met alle,
som offuer den Herre skulde brende:
Alle da sade de Smaadrenge tyste,
saa saare deris Øyne runde.
40.
Hør du Ranild Jonssøn min Dreng,
oc vilt du verie mit Liff:
Ieg giffuer dig min Syster saa ven,
hun vorder din egen Viff.
41.
Saa fast hug hand vdi breden Borde,
saa fast i haarden Balck:
Oc hand hug hid oc hand hug did,
han vorde hannem som en Skalck.
42.
De stunge hannem ind at Bryste Been,
at Hiertet som de kunde næst:
Met Sextan oc Fyrretiue dødelige Saar,
saa ynckelige bleff hand læst.
43.
De stunge hanem met Suerd oc Spiud,
de gaffue hannem ingen frist:
Der de haffde vejet den ædle Herre,
saa søgte huer til sin Hest.
44.
Dette skeede om en S. Ceciliæ Nat,
saa hellige vaare de tide:
Den Herre bleff slagen,
Frue Ingeborg bleff dog icke skils ved quide.
45.
Huo vil nu ride til Viborg By,
oc følge den Herris Lig:
Oc huo vil ride til Skanderborg,
oc Droningen Tidende sige.
46.
Ingen ville ride til Viborg By,
oc følge den Herre offuer Hede:
Det da vaar den liden Smaadreng,
hand skulde til Droningen ride.
47.
Det da vaar den liden Smaadreng,
hand loed icke lenger lide:
Hand strøg Sadel aff den Ganger graa,
hand lagde paa Ørss hin huide.
48.
Hel side i min naadigste Frue Droning,
vel klæd i Skarlagen rød:
Vejen er hand Koning Herr Erick,
i Finderup ligger hand død.
49.
Dette skalt du haffue for Tidende ny,
endog de ere icke gode:
Baade Klæde oc Føde vdi vor Gaard,
saa lenge som ieg maa raade.
50.
De stunge hannem ind at huiden Bryst,
oc vd at Venster side:
I vocte fuld vel den vnge Herre,
all Danmarck bær for quide.
51.
Vocte i vel eders Rige oc Lande,
oc vocte i vel eders Bo:
For alting vocter den vnge Herre,
som Danmarck skal faare staa.
Oc nu stander Landet vdi vaade.