Burman oc Olger Danske
13
13
1.
Burmand holder i Felden vd,
hand lader sin Skiold vel Skinne:
Sender hand Bud til Iselands Kong,
om hand haffuer Daatter hin venne.
Olger Danske hand vand seyr aff Burmand.
2.
Hør du Iselands Konning god,
du hør huad ieg siger dig:
Du skalt giffue mig din Daatter,
eller skiffte dine Lande met mig.
3.
Du skalt enten giffue mig Daatter din,
elle skiffte met mig dine Lande:
Eller du skalt skaffe mig den Kempe god,
som mig i Striden kand bastande.
4.
Ieg haffuer mig icke Daatter vden en,
Jomfri Gloriant de hende kalde:
Ieg haffuer hende Kong Carl troloffuit,
ieg troer hannem vel met alle.
5.
Ieg haffuer hende en Kong bort giffuen,
Kong Carl saa er hans Naffn:
Kand hand hende icke for dig verie,
da ganger hun dig til gaffn.
6.
Det vaar Iselands Konning,
hand ganger i Buret ind:
Det vaar Jomfru Gloriant,
hun staar hannem op igien.
7.
Hør du allerkiærestem Daatter min,
oc her er Tidende aff ny:
Burmand holder i felden vd,
hand monne alt effter dig bie.
8.
Burmand er saa haard en Helled,
oc hand farer icke met tandt:
Hand vil endelig haffue dig,
vden nogen vil hannem bestande.
9.
Det vaar Jomfru Gloriant,
hun vilde icke lenger tie:
Her er en Fange i Tornet inde,
ieg tencker hand skal hannem bie.
10.
Vilt du giffue mig ære din,
du Jomfru faur oc væn:
Da vil ieg slaa dig Olger Danske,
oc binde dig Carl alene.
11.
Det vaar Jomfru Gloriant,
tager offuer sig Kaaben blaa:
Saa gaar hun til det Fange Taarn,
som alle de Fanger laa.
12.
Det vaar Jomfru Gloriant,
hun raaber offuer alle de Fanger:
Hør du goden Olger Danske,
oc est du før at gange.
13.
Est du leffuende Olger Danske,
ieg siger dig paa min Sand:
Her er en Trold begerer mig,
oc det er sorten Burmand.
14.
Icke vil ieg den fule gast,
ieg loffuer mig en Chrisaten Mand:
Kand du hannem i Kamp offueruinde,
saa glad ganger ieg dig til Haand.
15.
Her haffuer ieg ligget i femtan Aar,
i Baand oc haarden Fange:
Vel vorde eder Jomfru Gloriant,
at i vilde til mig gange.
16.
Her haffuer ieg liggit i femtan Aar,
oc lidt baade Hunger oc Tørst:
Saa liden er min formue,
at stride mod Trolden først.
17.
Høre i goden Olger Danske,
i hielpe mig aff denne Nød:
Førre ieg tager ved den lede Trold,
langt helder vaar ieg død.
18.
Manden er grum oc Hesten er gram,
det siger ieg eder for Sand:
Ieg haffuer det hørt oc spurd for vist,
hand bider met Ulffue Tand.
19.
Oc huercken ville de andet æde,
end Kiød aff Christen mand:
Icke da ville de andet dricke,
end Blod met ædder bland.
20.
Eders Fader gaff eder saa fin en Mand,
Konning Carl saa er hans Naffn:
Kand hand eder icke for Trolden verie,
saa ganger i mig til Haand.
21.
Vel eder Jomfru Gloriant,
at i vilde til mig gange:
I giffue mig Spise oc Drick saa god,
ieg bryder met Burmand en Stang.
22.
Kunde i fly mig min Hest igien,
der til min Brynie oc Suerd:
Ieg giorde det for eders skyld,
ieg reed met hannem en ferd.
23.
Kong Carl hand er min Staalbroder tro,
hand skal visselig spøre:
Førre da skal ieg lade mit Liff,
førre Burmand skal eder hanføre.
24.
Ieg vil skaffe dig Kaasten god,
den beste dig lyster at æde:
Saa giffuer ieg dig den Hest igien,
som dig lyster heldst at ride.
25.
Ieg vil giffue dig Suerd saa sterck,
som dig lyster at binde ved Side:
Der til fanger du Glaffuend saa fast,
som du maatte vel paa lide.
26.
Hun tog Olger aff det Taarn,
de loede hannem Klæder skære:
De satte hannem øffuerst til Bord,
de loede der Maden indbære.
27.
Burmand kom der ridendis i Gaard,
hand actet den Jomfru bort at føre:
Olger Danske hand mod Hannem reed,
hand fick hannem andet at giøre.
28.
De fectede i Dage de fectede i tho,
den tredje Dag til quelde:
Saa satte de dem paa en steen,
de vilde de Kemper huile.
29.
Det vaar goden Burmand Kamp,
hand taler til Olger Danske:
Vilt du tro paa min Gud,
da tager ieg dig til fange.
30.
Det da suared hand Olger Danske,
hand gadt det icke ljd:
Naar du kommer til Helffuede hen,
sige at Olger sende dig djd.
31.
Tilsammen rede de Hellede paa ny,
De vaare jo begge saa stercke:
Sønder da gick deris gode Hielm,
Oc Glaffuendet fløy langt i Martcke.
32.
De stridde saa lenge de stridde saa hart,
de vaare baade trætte oc mod:
Slagen bleff hand Burmand Kamp,
hand falt der død til Jord.
33.
Olger reed til den skøne Jomfru,
I tage nu eders Festemand:
Ieg haffuer dræbt met mit gode Suerd,
Den fule forgifftige Aand.
Olger Danske hand vant seyr aff Burmand