Der flød i dette Øjeblik
En Tonestrøm i Luft og Øre,
Saa Alt, hvad Sjælen kunde røre,
Jeg her i denne Solo fik.
Ja rundtomkring blev tyst og tavst,
Da denne Virtuos istemmed’; —
Fornuften hørte selv forbavst
Slig Sitarklang fra en Spædlemmet;
Hvor den med en saa let Umag
Sin Tunge drejed’, trykked’, hæved’,
Og med det smalle Luftrør bæved’,
Saa Øret dirred’, Slag i Slag.
Dens kunstigblanded’ Melodi
Nu Tonen løfted’ op, nu synked’,
Og i en yndig Symfoni
Nu fløjtede, nu lo, nu klynked’. —
Al Kunst og Færdighed forsvandt,
Saasnart jeg hørte denne Lille;
Ja, hvilken Mester turde spille
Mod denne fødte Musikant?
„O lille, søde Fløjtenist!
„Hvo gav dig disse Egenskaber?“
Saa raabte jeg mod Bjerget hist,
Og Ekko svarede: — en Skaber!