Du er den samme Gud i Engle og i Orme,
Alt er dig lige dyrt, en Verden og et Løv;
Ved dig bli’r Havet stil, ved dig oprejses Storme,
Af dig faaer Kroner Glans, ved dig bli’r Troner Støv.
Du tvinger Laster selv at knæle for din Trone
Og føre herligt ud din Viisdoms skjulte Raad;
Du gjør, at engang hist Hallelujaers Tone
De Scener aabne skal, som endtes her med Graad.
Dit Forsyn er det, som utæmte Lyster tæmmer.
Maaskee Tyranners Sværd med Blod din Vilje fremmer!
Maaskee —? men dette gjør din Evighed vel klart.
Lad Ondskab rase fort! — Fornuften skal dog lære,
At du, Almægtigste! er i din Viisdom god;
Den Sjæl, som sukked’ her, skal hist dit Fodspor ære
Og see, at du var der, hvor Grumhed tapped’ Blod.