O Moder! I Kreds af din kiærlige Flok
Skal Hierternes Roser bekrandse din Lok!
Den feireste Mö i sin vaarglade Dands
Har ei til sit Smykke en skiönnere Krands!
Vi bandt den taknemlige, bandt den saa fro,
Vi bandt den i Ly af din Alderdoms Ro;
Den Grund, hvor den spired, det Red, hvor den staaer
Har selv Du jo pleiet engang i din Vaar!
Den Have skal, smykket med Blomster og Frugt,
Dig Aftenen svale, naar Dagen er brugt,
Og stille Kiærminder, Violer saa blaa
Skal spire om Bænken, Du hviler Dig paa.
Men tæt op til Muren skal Viinstokken gro,
At ofte, som nu, vi saa festligt og fro
Kan drage dens Ranke ad Vinduet ind
Og kryste dens Blod og forfriske vort Sind.
O Moder! i Kreds af din kiærlige Flok
Lad Roser bekrandse din Lillielok!
Og Druer, Velsignelsens Billed paa Jord,
Betegne den Tak, som i Hiertet os boer!