Til Fader Holten
(Med en Æske Kongeblommer.)
(Med en Æske Kongeblommer.)
Der var en Tid, nu er det længe siden,
Da paa den gamle Sphinx — skiöndt ganske liden —
Jeg kravlede forvoven imod Sky.
Da vilde jeg som Jens og Adam siunge,
Og stundom löd en Trille fra min Tunge,
Som man har sagt blev hört i vores By!
Men mig det gik, som visse andre Fugle,
Der ikke kan et Riim i Næbbet skiule,
Men kagle for hvert nok saa lille Æg.
Jeg var ei stille, nöisom ved den Gave,
Som Musen bragte mig — jeg vilde have
Et Digternavn, för ret jeg havde Skæg.
Det hevned sig! — som det med Ret sig hevner,
Naar man mod Pindus drengeagtig stevner,
Og offrer ei til Musen, men sig selv!
Jeg trimled ned fra Sphinxen dybt i Sandet,
Og fandt mig ganske overskylt af Vandet,
Som flöd fra min og Andres Digterelv.
Man har mig sagt, at jeg, — nu paa det Törre —
Er bleven feed af Verdens Fidt og större,
Ja alt for stor til sligt Pedanteri!
Men, tro mig, Lindegaardens fede Karpe
Har ikke qvalt een Tone i min Harpe,
Saa lidt som Kiærlighed min Poesie.
Men lidt forslaaet endnu fra denne Trimlen,
Endnu lidt ör i Hov’det af hin Svimlen,
Jeg ræddes næsten for at skrive Vers.
Og kommer en Geburtsdag nu for Dören,
Saa lister jeg vel Harpen ned og smör’en,
Men altid er den mig dog nu paa tvers.
Derfor, Du Kiære! som uskyldig spöger
I Riim og Vers blandt dine Hovedböger,
Saa tidt min Födselsdag for Dören stod,
Tilgiv, at ogsaa dennegang jeg kommer
Foruden Digt, med disse törre Blommer,
Du seer jo her, at Villien var god!