O lad mig, Sövn! ind i Dit Tempel ty,
Thi Lykken svigter i det Virkelige.
Send mig en Dröm, du underfulde Pige!
Og lad mig dö, för ogsaa den maa fly!
Lad mig bedaares og bedaaret tro,
At Roser ere Dine Valmublade,
Og lad mig frydes i Din stakket, glade,
Indbildte Lyst, og giv mit Hierte Ro!
Saalænge Solen over Himlen gaaer,
Er Nat og Mörke bredet i mit Indre,
Men, naar i Fiernet matte Stierner tindre,
Maaskee en bedre Lykke forestaaer,
Maaskee i Dine Drömmes dybe Hav
Jeg finde kan den Ro, som nu jeg söger,
Mens tvungne Smil min Lidelse foröger,
Og Livet staaer mig öde som en Grav!